Vestbo Trio

08 feb 2019 kl. 20:30 - 22:30

Islands Brygge 18, 2300 København


Mange vil kende Vestbo Trio fra deres samarbejde med Uffe Steen Trio, som både i 2017 og 2018 spillede hos os på deres turné. Begge aftener var en succes, hvor Vestbo Trio vandt mange nye fans blandt publikum. Derfor er vi glade for 8/2-2019 at kunne præsentere Vestbo Trio, som er på turné med deres nye album "Gentlemen..."

Trioen har med det nye album gjort et vaskeægte scoop: Albummet er indspillet i British Grove Studios i London, et af verdens bedste lydstudier, hvis ejer Mark Knopfler er en guitarlegende af de helt store. De høje ambitioner indfries på "Gentlemen..." der er et solidt album med suveræn lydkvalitet. Albummet udgives på LP, CD, som download og stream.

Har du endnu ikke oplevet Vestbo Trio, så har du noget godt i vente: Trioens instrumentale musik har en særlig charme, som låner fra både jazz, blues og pop. Resultatet er instrumental musik, som også er for dem der ellers ikke lytter til denne genre.

"Gentlemen..." udkommer 11/1-2019

www.vestbotrio.com

Eddi Jarl: Trommer

Jesper Smalbro: Bas

Michael Vestbo: Guitar

Billet

DKK 100,00 + DKK 6,88 gebyr