Log ind / Opret

Winemakers Dinner - Vincent Sipp fra Domaine Agape i Alsace

19 maj 2016 kl. 18:30 - 22:30

Vesterbro Vinstue, Istedgade 128, 1650 København


Winemakers Dinner med Vincent Sipp fra Alsace

Vesterbro Vinstue og Clément vin inviterer til en hyldest af sprøde druer fra Alsace i godt selskab med vinmageren himself - Vincent Sipp fra huset Domaine Agapé.

Er du den frankofile type, der elsker mineralsk Riesling formidlet med tung fransk accent, som heller ikke går af vejen for at få et stykke af sommermad akkompagneret til?

Torsdag d.19.5. Springer vi sommeren i møde med en gennenmgang af Vincents skønne vine fra Alsace. Vi starter i det sprudlende med Crement D’Alsace og bevæger os over i Riesling “Expression” 2014, hvor blandt andet en Grand Cru fra marken, Rosacker - årgang 2012, sniger sig ind.

Pinot Noir “Expression2 2010 og en senthøstet Pinot Gris “Helios” 2011 slutter festen af (eller får den til at fortsætte) - alle dråber bliver fulgt op med en 4-retters menu fra kokkene på Vesterbro Vinstue. Det bliver grønt, friskt og prikker til din sommer feel. Pt. ser udkastet til menuen ud a la følgende:

- Grønne asparges, sprøde ansjoser, västerbottensost, løvstikkepure

- Røgede fjordrejer, bagt æggeblomme, dild emulsion, sprød salat

- Smørstegt makrel og pinot noir - kunne det ikke være meget rart?

- Noget sødt og noget sprødt

Vincent who?

Hvis du ikke allerede har hørt om Vincent, er tiden kommet. Vincent kommer ud af en familieslægt, som i generationer har været vinbønder - han er mildt sagt flasket op med alsacevin hvilket nu kommer ham til gode som vinmager.

Han medbringer sine forfædres erfaringer i vinproduktion, men tager principper med fra den nye verden og eksperimenterer sig frem til at skabe vine, som er slanke og frugtige med afsæt i de ler- og kalk-dominerende jordbundsforhold, hans marker er placeret på.

Vinene dyrkes efter IOBC (International Organization for Biological Control) økologiske principper, dog uden at være certificeret. På markerne findes klassiske druer som Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Gewürtztraminer, Pinot Noir og Muscat.

Vincent blev i 2010 nævnt i Bettane & Desseave som en “great discovery”, og i Danmark findes hans vine blandt andet, udover Vinstuerne, på Restauranterne Formel B, Den Røde Cottage, Sletten Kro m.fl.

Hvis man finder en (eller flere) nye ynglingsvine, kan de købes med hjem på aftenen.


Vi glæder os til at se jer til en vinunderlig aften...

Billet

Salg lukket