Log ind / Opret

TAPE: Sean Nicholas Savage

13 jan 2017 kl. 16:30 - 14 jan 2017 kl. 02:00

TAPE, Mejlgade 53, 8000 Aarhus


Live: Sean Nicholas Savage & Shaolin Showdown
Entré: 90 kr.
Dør: 20.00
Start: 21.00
-------------
SEAN NICHOLAS SAVAGE
Sean Nicholas Savage har skabt nedbarberede og kitchede kærlighedssange siden 2009. Hans Diskografi tæller i dag hele 11 udgivelser, selvom det først blev ved udgivelsen af Other Life (2013), at Savage for alvor brød igennem med sine sange, der bærer præg af så ekstremt og længselsfuld en patos, at det burde kamre over. Tilfældet er bare, at det gør det aldrig. Savage evner på fænomenal vis at synge kærlighedsklichéerne så højt som overhovedet muligt, uden at han på noget tidspunkt gør vold på dem. Siden udgivelsen af Other Life er der fulgt tre yderligere, anmelderroste albums, der blandt andet førte Savage til Aarhus i 2014, hvor han gav en fænomenal koncert til Pop Revo. Siden Other Life og de foregående udgivelser har Savage i en vis grad givet afkald på den lo-fi æstetik til fordel for et mere fyldigt instrumentalt udtryk på Bermuda Waterfall og Other Death. I september fortsatte Savage kavalkaden af fænomenale hjertesmeltende udgivelser med albummet Magnificient Fist. Albummet er ligesom resten af hans diskografi udkommet på Arbutus Records, der blandt andet også har udgivet Grimes, Blue Hawaii og TOPS.
-------------
SHAOLIN SHOWDOWN
Shaolin Showdown er Troels Høyers soloprojekt - nogle gange med guitar, andre gange med keyboard, altid med Troels. Projektet er under konstant udvikling, men der skulle eftersigende være en udgivelse lige på trapperne. Shaolin Showdown har tidligere opvarmet for Joanne Robertson og Chris Cohen samt spillede på Flux Festival 2016.

Billet

Salg lukket