Log ind / Opret

WAVE FEST feat: BOWIE Celebration

14 jan 2017 kl. 21:00 - 15 jan 2017 kl. 03:00

Underhuset, kælderen, Halmtorvet 9, 1720 København


WAVE FEST feat: BOWIE CELEBRATION
2017 er jubilæumsår i David Bowies tegn; kamæleonen selv kunne være fyldt 70 og det skelsættende og historiske album Ziggy Stardust And The Spiders From Mars fylder 45. Bowie fejrer ganske vist løs i det hinsides, men vi skylder ham at samle vore jordiske rester sammen til et brag af en fest!



Denne aften byder på Bowie-musik fra du træder ind ad døren og til du går igen, konsekvent og konceptuelt. Med mange andre grupper og kunstnere ville der være en fare for at det kunne blive kedeligt og ensidigt efter de første par timer, men næppe med David Bowie, der måske er den mest alsidige multikunstner i nyere tid overhovedet. Således drages du gennem forskellige skelsættende epoker, fra glamrockens vanvittige farvepallette fra det ydre rum, hvor drenge er piger og omvendt, til sorte, hvide og først og fremmest grå toner fra Den Kolde Krigs Berlin, i skyggen af muren, fra den ensomme major tabt i verdensrummet til majoren fortabt i eget sind, og så skal der danses, magisk og i røde sko, der skal croones og skriges, der er gråd og der er latter - og du skal med.



Nok var David Bowie en helt og aldeles enestående musiker, men han var ligeledes en visuel begavelse, som gav rockens nogle af dens bedst kendte og mest elskede - og frygtede - karakterer. Lad dig inspirere, slå dig løs! Gå på jagt i klædeskabets Neon-Narnia, farv håret, overdriv sminken, kom som Ziggy, kom som The Thin White Duke, som hvid klovn eller goblinkonge. Eller kom som dig selv. Der er 1-2-3 præmie til de bedst udklædte.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/131317514019308/

Om aftenens DJs:
Ras Bolding er fra Odense og aktiv både som musiker, DJ, klubarrangør og musikjournalist - og har et solidt make-up-misbrug, der er en Bowie værdigt. Han har givet et hav af koncerter og stået på scenen som DJ utallige gange. i 2016 stod han bag det mere end udsolgte arrangement, Tribute Bowie, hvor han også selv stod på scenen med koncert og bl.a. fortolkede Bowie-klassikerne, Space Oddity og Ashes To Ashes. Han har ikke ét specifikt Bowie-yndlingsalbum eller én specifik Bowie-yndlingssang, det er for umuligt at vælge, og han vil i virkeligheden hellere vælge mellem sine egne børn, som han ganske vist ikke har nogle af, hvilket gør det hele meget lettere.

WAVE FEST - BOWIE

Salg lukket