Ars Nova Copenhagen har, siden Paul Hillier overtog dirigentstokken i 2003, oplevet en støt stigende formkurve. Efterhånden har gruppen opbygget et solidt ry ude i verden som et af Nordens mest alsidige og opfindsomme vokalensembler. First Drop er indbegrebet af den ånd; det er et omfattende og ambitiøst projekt, der præsenterer korværker af nogle af de mest markante komponister fra den amerikanske og engelske klassiske scene, værker der i de fleste tilfælde aldrig er blevet indspillet før. Optaget over en periode på næsten ti år, på forskellige steder og med forskellige konstellationer af sangere, og dog fremstår udgivelsen stadig som en ubrudt helhed.

Ved koncerten i Garnisons Kirke synger Ars Nova naturligvis værker fra den nye CD. Howard Skemptons stykker er karakteriseret ved med meget enkle midler at skabe stor musik, nærmest gennem et fravær af udvikling i konventionel forstand og et fokus på klang og melodi. Rise up my love med tekst fra Salomons Bog er en smuk kærlighedserklæring, og More sweet than my refrain indfanger roen og skønheden i den første dråbe regn en forårsmorgen i april. Un beau baiser af Louis Andreissen er hentet fra operaen George Sand. Det er en sand perle af vellyd.Steve Reichs Clapping Music er vel nok et af minimalismens mest kendte værker.Paul Hillier hart arrangeret det for stemmer, i dette tilfælde for Ars Novas herrer.

Programmet byder også på to danmarkspremierer af David Lang og Terry Riley, som begge har andre værker med på udgivelsen. Riley har bevæget sig hinsides minimalismen og bevæger sig i Madrigal rundt i et jazzet univers, der også byder på noget så eksotisk som scat-sang. I David Langs where you go er teksten hentet fra Det Gamle Testamente, fra Ruths bog, hvor Ruth fortæller Naomi, at hun vil blive hos hende for evigt. Et smukt billede på kærlighed, venskab og hengivenhed fra en person til en anden i Langs karakteristiske minimale udtryk.

Tarik O'Regan og Andrew Hamilton, to komponister fra generation X, er begge influeret af minimalismens fædre. O'Regans Turn er skrevet i en elegant vævende stil tilsat umærkelig men stadig meget kompleks rytmik. Hamilton har begået et vanvidsstykke i Everything is ridiculous, der fra først til sidst er en rytmisk eksplosion af dekonstrueret vanvid, en maskine, der konstant bryder sammen.

Sidst men bestemt ikke mindst Ib Nørholms Et brev, et digt skrevet til vennen Pelle Gudmundsen-Holmgreen in memoriam. Værket er skrevet til Ars Novas 12 stemmer med en tekst kombineret af Paulus ord fra 1. Korintherbrev om kærligheden og Poul Borums digt, "Jeg sover, men mit hjerte våger", hentet fra samlingen Sang til dagens glæde.

Howard Skempton (*1947): Rise up my love
Tarik O'Regan (*1978): Turn
David Lang (*1957): where you go
Andrew Hamilton (*1977): Everything is ridiculous
Pelle Gudmundsen-Holmgreen (1932-2016): Vandringen
Ib Nørholm (*1931): Et digt, et brev (uropførelse) - til min ven Pelle Gudmundsen-Holmgreen in memoriam
Louis Andriessen (*1939): Un beau baiser
Terry Riley (*1935): Madrigal
Howard Skempton: More sweet than my refrain
Steve Reich (*1936): Clapping Music

Se Ars Nova Copenhagens video til when we were children (David Lang) fra First Drop her: