Den syvende søn blev dannet på bagsædet af en bil på vej hjem fra et job i Jylland.

Ikke lang tid efter stod de i en bunker og spillede for første gang og Den syvende søn var en realitet. Der gik ikke lang tid før sangene var skrevet og der blev booket studietid. I november 2013 udkom debut albummet Den syvende søn.  Med singlerne ”hun sagde han sagde” og ”80’er festen”

D.4 november 2016 præcis 3 år efter debuten kom Den syvende søns andet album. Denne gang har de allieret sig med produceren Tore Nissen der blandt andet har produceret Oh land, Tue West og The Storm. Adam og Tore faldt i snak under indspilningen af et andet projekt, og da Adam fortalte at Den syvende søn skulle lave nyt album bød Tore sig til som producer. Alle var enige om at Tore var det rigtige bud og han fik skubbet til det ellers lidt magelige band. Der er blevet kaseret flere sange, skrevet om og øvet mere end tidligere.

Ud over den naturlige udvikling i bandet og Tores skarpe øre, er Den syvende søn tro mod deres udgangspunkt. De har stadig en forkærlighed for beat musik, Psykadelisk rock og dyrker også på dette album håndholdt gammeldags håndværk. Den syvende søn er et vellydende, velspillende live band, og mestre både 3,5 minutters formatet og free form hippi langrock.

Drengene I den syvende søn er.

Adam Winberg spiller trommer og har bl.a. spillet med Death valley sleepers, Tue West, The setting son, Julie Maria.

Tobias Winberg spiller bas og har bl.a. spillet med Death valley sleepers, The setting son, Julie Maria, Aura Dione.

Mads Jensen spiller keys, og har bl.a. spillet med D/troit, The Breakers, Death valley sleepers.

Mikkel Grue spiller guitar og har fungeret som studie musikker, hvor han bl.a. har medvirket på Poul Krebs, Junker og Michel Bellis to solo album.

Michel Belli har udgivet to album I eget navn.

Den syvende søn fandt vi hurtigt på og syntes at det havde en god klang, men blev bare mere overbevist om navnet da vi læste følgende på nettet.”I Vesten tillagde man den syvende søns syvende søn stor betydning. Legendernes personligheder har som regel syv sønner. I Tyskland kunne kongen (eller kejseren) ikke sige nej til at være gudfader til en syvende søn − om han så var tigger”