I løbet af 1800-tallet faldt dødeligheden i Europa drastisk, og som resultat steg levealderen markant. Hvordan og hvorfor dette skete har fascineret forskere i årtier. En af de mest skelsættende og diskuterede teorier går på, at vi har udskiftet smitsomme sygdomme, der primært rammer unge, med degenerative og kroniske sygdomme, som hovedsageligt rammer ældre. Takket været frivillige indtasteres store arbejde med at digitalisere københavnske begravelsesprotokoller, kan vi nu studere dødsårsagerne for hver eneste person begravet i København fra 1861-1911. Det bringer os for første gang helt tæt på både de enkelte menneskeskæbner og det store skift i folkesundheden i denne afgørende periode. Historiker og ph.d.-stipendiat Louise Ludvigsen fortæller om sin forskning i dødens mange ansigter.