"Kan alle se mig, kan alle høre mig?" citat af Herman Bang.

Historien om den billedskønne Franz, der drømmer om et liv i beundring og berømmelse, uden andre evner end sit udseende, synes at være en forbavsende nutidig fortælling, når man sammenligner den med nutidens reality- og x-factorkultur.

Hvad sker der for unge fremadstormende mennesker, der ser berømmelsen, uanset indhold, som et mål i sig selv?

Hvad betyder det at omverdenen hylder naivitet og ungdom, og følger det med intens interesse, lige meget om det går godt eller galt?

Folk søger berømmelsen uden egentlig at have et kald eller en kunnen, der fortjener denne berømmelse. Herman Bangs tekst er et klart og tydeligt billede på en sådan person, der søger anerkendelse og berømmelse uden at have forudsætningerne eller talentet for at opnå dette. Den giver et rørende og meget nutidigt billede på længslen efter anerkendelse og er samtidig en dyb beskrivelse af overfladisk udvendighed.

Målet med forestillingen er at belyse denne tomme higen mod anerkendelse. Vi opstiller modsætningen mellem reality og realitet.

Og ingen har i vores øjne beskrevet det bedre end Danmarks første realitystjerne Herman Bang i sin novelle "Franz Pander".

Der vil være mulighed for at stille instruktøren og skuespilleren spørgsmål efter forestilling.