Foredrag af professor Erlendur Haraldsson, Islands Universitet

Det har igennem tiderne været kendt at mennesker, som er dødeligt syge, har visionære eller hallucinatoriske oplevelser kort før de udånder. Karlis Osis og Erlendur Haraldsson udførte en stor sammenlignelig undersøgelse i USA og Indien, som bekræftede disse observationer på tværs af disse to lande, der har vidt forskellige religioner og kulturer. Undersøgelsen var baseret på interviews med over 400 læger og sygeplejersker i hvert land om deres observationer af døende patienter, som fortalte dem om visioner af afdøde slægtninge eller englelignende væsener umiddelbart før de døde. Der kan her nævnes to eksempler:

En 68-årig polsk husmor var ramt af kræft, men hendes hjerne var klar. Hun var ved at ordne nogle økonomiske ting og bad om af få sin pung. Hun tænkte slet ikke på døden, men pludselig så hun sin mand, som var død for tyve år siden. Hun blev glad, nærmest religiøst lykkelig, og ifølge lægen mistede hun al frygt for døden. I stedet for at frygte døden følte hun, at det var en logisk og rigtig ting. Hun døde inden for de næste ti minutter. Lægen fortalte, at hun pludselig åbnede sine øjne. Hun kaldte på sin afdøde mand, nævnte hans navn og sagde, at hun nu kom til ham. Hun havde det mest fredfyldte og smukkeste smil som om hun ville omfavne nogen, hun var meget glad for. Hun sagde: ”Guy, jeg kommer nu.” Hun synes ikke at indse at lægen var til stede i rummet. Det var næsten som om hun allerede var i en anden verden. Det var som om noget meget smukt havde åbnet sig for hende. Hun oplevede noget, der var utroligt smukt og helt vidunderligt.

En hinduistisk patient i tresserne blev indlagt på grund af en bronkial astmatisk tilstand. Hans læge mente bestemt, at han ville komme sig igen. Patienten forventede at overleve, og han ønskede virkelig at leve videre. Men pludselig sagde han: ”Der er nogen, som kalder på mig.” Bagefter forsikrede han sine slægtninge og sagde: ”I skal ikke bekymre jer. Jeg bliver rask igen.” Men ”kaldet” syntes at have været mere kraftfuldt end han havde forestillet sig. Han døde ti minutter efter.

Som regel fortæller disse besøgende fra en anden verden at de er kommet for at hente de døende. Efter dette var patienterne ”klar til at gå” og deres humør og velvære blev løftet væsentligt. Dette syntes at indtræffe uafhængigt af patientens medicinske tilstand herunder faktorer der nogle gange medfører hallucinationer. Fik disse patienter et glimt af et liv, som ventede dem efter døden? Mange af disse tilfælde vil blive beskrevet og diskuteret.

Bogen ”At the Hour of Death” fra 1970’erne gjorde Erlendur Haraldssons navn kendt over hele verden, og værket er i dag en klassiker, som er blevet oversat til utallige sprog.