Hvem gemmer sig bag masken, bag titlen og de smukke ord?

I 1700-tallet gik man op i titler og franske manerer og de rette privileger. Moralen var i højsædet, og kirkegangen kunne være skønt som et skuespil. Lyst og begær spillede deres komedie samtidig. Vi kigger på tidens klæder, titler og tendenser, og trækker tæppet til side for fyrser i forklædning og falske grever, lyst og lir.

Karneval, maskerade og teater iscenesætter tiden. Men det vender også op på høj og lav - for en stund. Men Guds Nåde er ustadig og også krig og katastrofer kan true samfundets orden. Man er jo først sikkert i mål når man er godt begravet.

Vi møder den egenrådige og festglade Frederik IV, den fromme Christian VI. Vi skal åbne det Kongelige teater med Frederik V, og på natlige løjer med Christian 7 og Støvlet Katrine. Og sidste akt af dramaet udspiller sig med Struensee og Caroline Mathilde. Der er mange karakterer på scenen, men vi placerer dem på dramatisk vis, så de er til at få øje på og holde rede på.

Ludvig Holberg var vidne til tiden, og iklædte den italienske commedia dell'Arte i borgerklæder, og gav pantomimen en københavnsk stemme. Maskerade er en historie om kærlighed og kostymer, unge elskende, stejle fædre og mere eller mindre kløgtige tjenestefolk. Carl Nielsen satte musik til værket i 1906.