Klippel synger om kærlighed, krig og afsavn; om blodsbånd og bedstefædre i kamp for hvert sit fædreland. Om skovene, søerne og dyrene. Hun synger om nomadeliv og næstekærlighed – og om aldrig helt at høre til. Teksterne er en perlerække af intense og til tider indestængte følelser, som eksploderer, når Klippels dybe, længselsfulde stemme og spanske guitar møder Jønssons falset og frit fraserende, elektriske guitar. Sammen skaber de et knitrende, musikalsk univers, der konstant er i bevægelse. Som nordlyset, der det ene sekund står knivskarpt og det næste sekund flagrer og flakker i uforudsigelige formationer. Der er åbne akkordprogressioner, frie, solistiske guitarpræstationer og iørefaldende meloditoner, der sender de inderste tanker og følelser på himmelflugt. Klippels musik er et nødblus – poetiske og personlige sange, der lyser op i selv de dybeste skove og mørkeste sind.