Spoken Jazz Vol. 4
Spoken Jazz Vol. 4
Ort
Datum
Beschreibung
Spoken word-klubben `Spoken Jazz´ løber af stabelen på Avenue Hotel Copenhagen den sidste torsdag i hver måned.
Bag det tilbagevendende lyrikarrangement står kunstnerduoen HØXBROE & STIK OP, der fungerer som værter og håndplukker aktuelle ordmænd og -kvinder på de forskellige aftener.
Som et gennemgående element bliver det talte ord mødt af toner, lyde og musik fra den erfarne trompetist og jazzmusiker PETER MAROTT, der i ægte jazzånd får lov at lege med de lyriske underlæg. Før, mellem og efter de lyriske indslag flyder jazztonerne fra hotellets dj-pult.
Foruden ordene og musikken spiller arrangementets fysiske rammer en særlig rolle, og med Avenue Hotel på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro får Spoken Jazz noget nær den perfekte lokation. Det stemningsfulde hotel byder bl.a. på en hyggelig pejsestue med trægulve og bløde møbler og en velassorteret bar, hvorfra publikum kan fordybe sig i ordene og tonerne. Hotelbarens speciale er i øvrigt bobler, der fås på både glas og flaske i alle prislag.
Spoken Jazz Vol. 4
Avenue Hotel Copenhagen
28. september 2017 kl. 19-21 (med efterfølgende bar & lounge)
OPLEV:
JONAS T. BENGTSSON
Født 1976, debuterede i 2005 med romanen 'Aminas breve', som vandt BG Banks debutantpris. Efterfølgende er udkommet de anmelderroste romaner 'Submarino' (2007) og 'Et eventyr' (2011). Bengtsson er vokset op i Brønshøj og har som voksen boet i Københavns Nordvestkvarter. Hans bøger er oversat til 21 sprog og hans roman Submarino blev overført til det hvide lærred i en succesfuld filmatisering af Thomas Vinterberg i 2010. Ligeledes er Aminas breve i 2017 også blevet filmatiseret.
Kendetegnende for Bengtssons forfatterskab er, at handlingen finder sted helt dernede, hvor det er svært at se udgangen på problemerne. Det er fortællinger om hævngerrighed, fædre og sønner og Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer, der på samme tid giver en forståelse for, at der hos os alle findes en grundlæggende menneskelighed.
MICHAEL FALCH
f. 16.9.1956, dansk rocksanger, guitarist, sangskriver og skuespiller.
Michael Falch fik et gennembrud som rå og følsom forsanger i gruppen Malurt. I 1985 udsendte han sin første solo-lp Michael Falch og har siden udgivet flere soloplader, bl.a. Tossede verden (1990) og Lykkelig undervejs (2000), der viser ham som en engageret sangskriver med inspiration fra Bruce Springsteen og folkrock (fx Bob Dylan).
Michael Falch har medvirket i flere film, bl.a. Isfugle(1983), og havde hovedrollen som den navnløse journalist/detektiv i filmatiseringerne af Dan Turèlls to kriminalromaner Mord i mørket (1986) og Mord i paradis (1988). Han modtog en Bodil for førstnævnte. Fra årtusindskiftet markerede han sig i tv-serien Rejseholdet, og for sin rolle i Applaus (2009) blev han nomineret til en Bodil.
I 2006 gjorde Michael Falch efter en musikalsk pause kommercielt og kunstnerisk comeback med albummet Falder du nu, en samling stærkt selvbiografiske sange, hvor han bl.a. synger om sin hårde, men vellykkede kamp for at komme fri af sit alkoholmisbrug. Siden har han udgivet bl.a. Fodspor i havet (2010).
Michael Falch har desuden udgivet dagbøgerne Helligdage (2000), Hjemveje (2002) og Trækruter (2011). Dagbøgerne er udgivet samlet i en let redigeret form i Dagen & vejen & fuglene (2012)
Falch er aktuel i Toppen Af Poppen, og den 10/10 udsender Gyldendal et nyskrevet erindringsværk, "Til grænsen". Efter et tilløb over definerende barndomsoplevelser fokuserer Falch især på ungdomsårenes i Tønder i 70'erne.
LARS VIRKLI
Med en baggrund som rapper i hiphopgruppen Tudsegammelt og Asbestose har Lars været en aktiv del af den danske hiphopscene i 10 år. I 2012 udgav han med Tudsegammelt det anmelderroste album ”Tudsegammelt”, der fik gruppen rundt på de fleste af landets spillesteder, festivaler og i æteren på DR. Sidenhen har Lars afholdt workshops, undervist i tekstskrivning, gæstet cyphers og radioprogrammer og været konferencier på Roskilde Festival.
Lars er nu ude med sit første fuldlængde album i skikkelse af den 12 numre lange fortælling GENNEMREJSE. Teksterne er bygget op omkring brudstykker fra et lille sort notathæfte der har boet i inderlommen før, under og efter rejser til bl.a. Iran, Indien, Afrika og Brasilien. Albummet modtog 5 stjerner i GAFFA.
CLAUS HØXBROE debuterede i 2006 med digtsamlingen ‘Hylet fra gaden’ og kunne dermed fejre 10 års jubilæum som udgivet digter sidste år. Forfatterskabet består af over 20 officielle udgivelser og indeholder både digtsamlinger og spoken word-album med folk som Jan Kaspersen, Stik Op, Oscar Gilbert, Umpff mfl. Høxbroe har leveret langt over 2.000 oplæsninger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, England, Tyskland og Estland. Alle på dansk. I de to sidstnævnte lande er hans bøger desuden blevet oversat og udgivet på nationalsproget. Høxbroe har desuden modtaget Publikumsprisen på Poesiens Dag 2005 og Dan Turèll Prisen i 2011.
STIK OP (Jakob Haahr-Pedersen) er rapper og musiker med over 20 års erfaring fra både pladeudgivelser og livekoncerter. De seneste år har han især dyrket nye samarbejdsformer, bl.a. med beatpoet Claus Høxbroe og deres faste hold af producere.
Veranstalter
Eventsort
Avenue Hotel Copenhagen, Åboulevard 29, 1960 Frederiksberg C
FAQ
-
Ich habe mein Ticket nicht per Mail erhalten. Was soll ich tun?
Das erste was zu tun ist, ist dein Spam/Junk Filter und deine Inbox zu überprüfen. Deine Tickets wurden als Anhang verschickt und können von manchen Email-Diensten als Spam markiert werden. Alternativ kannst du deine Tickets immer in deinem Billetto-Account finden, welcher über einen Browser oder die Billetto-App verfügbar ist. Für mehr Hilfe damit, hier lesen.
-
Ich möchte meine Tickets stornieren und eine Erstattung erhalten. Was soll ich tun?
Die Genehmigung einer Erstattung erfolgt ausschließlich durch Beurteilung des Veranstalters. Du solltest sie kontaktieren, um herauszufinden welche Möglichkeiten dir zur Verfügung stehen. Um dich mit einem Eventveranstalter in Verbindung zu setzen, antworte einfach auf die Bestätigungsemail oder nutze das "Veranstalter kontaktieren" Formular auf ihrem Profil. Für mehr Hilfe damit, hier lesen.
-
Ich habe mich auf der Warteliste registriert, was passiert nun?
Falls mehr Tickets verfügbar werden, wirst du benachrichtigt (per Email), sowie andere der Liste beigetreten sind. Käufe finden auf einer First-come-first-serve Basis statt. Für mehr Information, hier lesen.
-
Wo finde ich den Link zu einem Online-Event?
Sieh auf der Bestätigungsseite oder in deiner Bestätigungsmail nach. Normalerweise teilt der Veranstalter die Details in der Bestätigungsmail mit oder er könnte dir eine Follow-up-Mail mit einem Link zum Online-Event zukommen lassen. Du könntest eventuell auch die Eventbeschreibung aus Billetto durchlesen, wo Veranstalter beschreiben sollten,wie man dem Event online beitritt. Für mehr Info, hier lesen.
-
Was ist Erstattungsschutz und wieso brauche ich ihn?
Erstattungsschutz sichert dich ab, falls unvorhergesehene und unumgängliche Umstände dich daran hindern, am Event teilzunehmen. Für mehr Info, hier lesen.
Spoken Jazz Vol. 4
Ab 85,00 DKK