Musikbranchen har gennem årtier været med til at forme og sprede bestemte forestillinger om køn, femininitet og maskulinitet. Siden 1940’erne har pop- og rockmusikken ikke blot underholdt, men også forstærket andetgørelse, kønsbestemte diskurser og stereotype repræsentationer af køn.

Rockmusikken kan siges historisk at være vokset på et fundamentalt sexistisk fundament. Den blev skabt til et mandligt publikum og kvinder var fraværende og blev objektiviseret i tekster og visuelle udtryk. MTV’s fremkomst forstærkede denne tendens: stereotype fremstillinger køn blev en marketingsstrategi, og musikvideoer cementerede billedet af kvinder som objekter for det mandlige blik.

Hvor stiller det os i dag – i en branche, der måske stadig bygger på the male gaze som en præmis?

Musikbranchen er fortsat fyldt med kroppe, seksualiserede billeder og en stærk visuel dimension. Man kan argumentere for, at udtrykkene er blevet mere mangfoldige – men er det blot en gentagelse af de samme mønstre i nye former? Er det os selv, der reproducerer seksualiseringen, bevidst eller ubevidst?

Mød:

Rosa Lois
Stifter af den prisvindende non-profit forening Another Life
Erkan Cakmak
A&R manager hos Sony Music
Taralillah
Kunstneren bag skabelsen af genren CuntyPop
Jeppe Skjold
Leder af Foreningen Rytmisk Råstof herunder spillestedet Harders
Rikke Østergaard
Forperson for Foreningen Musikbevægelsen af 2019