Moderne troubadour med dybe rødder i den danske muld

HØSTFEST er titlen på Thomas Kjellerup’s nye album anno 2018, og her blander han for første gang sine egne sange med den nationale sangskat

”Jeg må bevæge mig” synger Thomas på radiohittet fra det nye album, og han er da også en troubadour i konstant bevægelse - snart er han på landevejene, som forbinder ham med publikum over hele landet, og snart tager han nogle gevaldige skridt tilbage i tiden og synger pludselig - men alligevel med den største selvfølgelighed - Grundtvig, Jeppe Aakjær, Frank Jæger og Emil Aarestrup, som han gør det lige nu på sit nye album.

-Som omkringfarende troubadour er det vigtigt for mig at holde mine rødder i kontakt med alt det jeg er rundet af, historien, slægten, bondekulturen og i det hele taget alt, hvad der har været med til at forme mig selv og den tid jeg lever i. Det kan godt være at jeg er en moderne troubadour, men jeg mærker tydeligt mulden under mine fødder, og en del af min opmærksomhed - og faktisk også en del af min længsel - er altid rettet mod fortiden, det ved jeg ikke om den opmærksomme lytter kan læse imellem linjerne i mine sange, men jeg tror det faktisk.

Thomas Kjellerup har været troubadour på fuld tid og for fulde huse i ikke mindre end 30 år nu, og da han samtidig har rundet de 60 kan han ikke længere betragtes som en ny stemme på den danske musikscene. Siden han skrev sin første sang i 1979 er han stille og roligt vokset som sangskriver og i dag synges hans sange til både bryllup og begravelse - og alt, hvad der ligger der imellem af hverdage og mærkedage. Han har på tre årtier og via 9 udgivelser skrevet sig ind i rækken af fortællere, der beskriver menneskelivet på godt og ondt. Mest elsket er han nok for den inderlige ”Hver morgen” der løfter kærligheden mellem voksne mennesker op på hymneplanet, og ”Skrøbelige hjerte” der hylder den dybe samhørighed så stærkt at den har vundet udbredelse som begravelseshymne.

Godt 100 sange er det blevet til i alt, fordelt på ni album, hvor det første udkom i 1985. Gennembruddet kom i 1991 med ”Anni’s sang” som stadig spilles flittigt i radioen, og siden har ”Drømmenes troubadour”, ”Juliette”, ”Hver morgen”, ”Skrøbelige hjerte” og ”Florentinerne” gjort deres til at forstærke rygtet om en sangskriver med et usædvanligt godt greb om sproget og en særlig tæft for den uimodståelige melodi. Troubadourens tiende album, den nye udgivelse ”Høstfest”, betragter han selv som afslutningen på den ring af sange, han begyndte at smede som 21-årig, da han skrev sin allerførste sang. Ti kapitler er færdigskrevet, siger han selv, og en ny historie kan begynde. Der er vistnok tågede planer om noget vinyl-udgivelse af de bedste sange, og der kommer formentlig også, med tiden, nogle nye indspilninger på de digitale platforme, men her og nu handler det om at holde de gamle sange levende og friske, og det gælder altså også Grundtvig’s og Aakjær’s, kan vi forstå. I bund og grund læner Thomas sig tilbage og er inderligt tilfreds med det hele, sådan som det er.

Som koncertnavn har Thomas været den sikre billetsælger i tre årtier nu. Vi tror ham, når han påstår at han ikke aner, hvordan hans sange gang på gang skaber en stemning af tæt fællesskab, stor intensitet, ømt dirrende skrøbelighed og sågar blanke øjne nu og da, men hemmeligheden er måske netop dén, at han hver aften starter forfra for at finde ind til kernen og historien i hver enkelt sang - sammen med publikum.

Fakta: Født i Odder, den 7. februar 1958, rejste som 21-årig til Vestjylland som tegner men endte med at blive en af landets mest populære sangskrivere. Siden 2009 bosat på Frederiksbjerg i Aarhus sammen med Ditte Kjærulf Bækgård, som han har levet sammen med i 21 år, de blev gift i 2015.