Über
Musikforeningen Schubert Selskabet står bag Schubertiaden - Roskildes Klassiske Musikfestival
Schubert Selskabet er en forening med base i Roskilde, der siden 1994 har arbejdet for at bringe klassisk musik ud til et bredt publikum. Med udgangspunkt i komponisten Franz Schubert og den klassiske musiks stærke tradition skaber vi koncertoplevelser og formidlingsaktiviteter, der inviterer både børn, unge og voksne ind i musikkens univers.
Selskabet står bag Schubertiaden – Roskildes klassiske musikfestival, som hvert år i august samler professionelle musikere, lokale aktører og publikum til koncerter og musikalske møder med høj kunstnerisk kvalitet og fællesskab som gennemgående temaer. Ud over festivalen arrangerer vi også Schubert Saloner i løbet af året og arbejder aktivt med talentudvikling under projektnavnet NEXT GENERATION.
Som medlem har man fri entré til Schubert Saloner og får 50% rabat på billetter til Schubertaidens koncerter.
Et medlemskab i Schubert Selskabet er en måde at støtte klassisk musik og levende kulturliv i Roskilde. Du bliver en del af et engageret fællesskab, der tror på, at musik kan skabe nye forbindelser mellem mennesker og åbne for både refleksion, glæde og fordybelse.