Spring til hovedindhold

10 dages byggekursus

Få billetter tilbage

10 dages byggekursus

Fra DKK 2.000,00

Sted

Dato

07 feb 2025 kl. 12:00 - 16 feb 2025 kl. 12:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

Har du en drøm om at bygge et tiny house, men ved ikke, hvordan du kommer i gang? Så har du her en unik mulighed for at være med i et helt byggeprojekt. småBYG afholder et 10 dage langt byggekursus, hvor vi bygger et hus fra start til slut. Vi bygger et hus på 22 m², som bliver helt færdigt og klar til indflytning. Vi bruger de bedste og mest bæredygtige materialer: træ, træfiber og ler. Du vil være involveret i alle processer fra start til slut, herunder opbygning af rejsværk, beklædning, vinduer/døre, el, tag, isolering, hems og lerpuds. Om aftenen vil der være teoretisk undervisning efter ønske og behov. Den sidste dag bliver huset solgt på auktion, hvor alle har mulighed for at byde, både deltagere og folk udefra.

Her kan du se auktionen fra et tidligere kursus.

I løbet af kurset vil idemager, foredragsholder og manden bag Friland og Grobund, Steen Møller, holde foredrag om spildevand og kærlighed.

Se billeder fra et tidligere kursus.

Overnatning:

Vi bor på Blushøjgård kursus- og feriecenter, et fantastisk hyggeligt sted i naturskønne omgivelser lige ved havet. Her har vi mulighed for at hygge om aftenen og evaluere dagens oplevelser. Hvis vi får lyst, vil der også blive arrangeret en hyggedag, hvor vi bare skal slappe af og ikke tænke på at bygge. Her vil der være mulighed for at besøge Friland, Sundby Savværk eller måske tage en tur i sauna eller et festligt indslag.

Undervisere:

Jonas

Jeg er medstifter af Grobund og Højskolen Grobund. Siden 2018 har jeg arbejdet fuldtid med grøn omstilling med fokus på bæredygtigt byggeri. Både som konsulent på Grobund og på projekter i hele landet. Derudover er jeg gæsteunderviser på diverse højskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Mit fokus er at få folk til selv at tage ansvar for den grønne omstilling, bevæge sig ud af tilskuerrollen og slippe fri af gældsslaveriet.

Noa

Jeg er uddannet murer, og valgte senere at studere på KaosPiloterne i Aarhus med fokus på projektledelse og events.
Jeg har tidligere arbejdet sammen med Distortion, Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm med fokus på at bygge kunstinstallationer. Derudover har jeg sammen med min kone bygget en gammel Cirkus Dannebrog vogn om til et tiny house på hjul. I forbindelse med Grobund er jeg medarrangør af Grobund Byggefestival, hvis mission er at inspirere folk til at skabe og bygge selv og derigennem at danne fællesskab med andre.

Forplejning:

Uden mad og drikke duer helten ikke. Det er specielt sandt, når man arbejder fysisk. Derfor vil der blive serveret mad 5 gange om dagen. Grobunds kogekone Solveig står for madlavningen, og der vil blive serveret god, gedigen vegetarisk mad, selvfølgelig så vidt muligt økologisk.

Kurset koster 13.950 kr. og inkluderer indlogering på Blushøjgård og forplejning. Beløbet skal betales 3 uger inden kursusstart.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Jonas på tlf. 42253269.

smaaBYG.nu

Facebookside

Facebookgruppe

Instagram

Arrangør

Lokation

Grobund, Kaarsbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

10 dages byggekursus

Find billetter

Genbesøg events

Events du ville elske

Nærliggende events

Events fra samme kategori

Tæl ned til 2025 med de bedste nytårs events


  • Arrangerer du events?

    Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.