10 gode råd til at passe på dig selv som pårørende

20 aug 2019 kl. 18:30 - 20:30

Loaderiet, Gunnekær 28, 2610 Rødovre

10 gode råd til at passe på dig selv som pårørende

Kender du det at...

*det kan være svært at finde tid til dig selv?

*være i tvivl om det er ok at have det skidt, for det er jo aldrig så skidt som dit syge familiemedlem?

*have dårlig samvittighed når du tager ud med venner/veninder en aften?


Med baggrund i egen historie, samt bogen 'Jeg er også vigtig - Husk dig selv som pårørende' som udkommer i efteråret 2019, fortæller Diana Lund Andersen om det at være pårørende, og om hvordan du kan passe på dig selv. Det glemmer rigtig mange pårørende nemlig i kærlighed til deres syge familiemedlemmer. Derfor får du i foredraget 10 gode råd til hvordan du passer på dig selv som pårørende og din familie.

Om Diana:

Diana er 35 år og bor i Rødovre. Hun er selv pårørende til hendes kæreste som har sclerose. Derudover mistede hun i 2018 hendes far til Kræft. Dianas mission, både med bogen og foredraget, er at vi som pårørende husker at passe på os selv, både for vores egen skyld, men også så vi bedre kan være der for den som er syg. Ud over at udgive bogen til pårørende i efteråret, har Diana også tidligere udgivet 'mine dybe tanker' som er en refleksionsdagbog, samt spørgsmålskortene 'Tanke - Følelse - Refleksion'.


Foredraget varer ca 1 time - efterfølgende vil der være kaffe, the og lidt sødt til ganen. 

Vi kommer til at lave nogle små individuelle øvelser, samt lidt i mindre grupper - Her vælger man selv om man vil deltage.

Der vil på aftenen også være mulighed for at vinde enten en pårørendesamtale eller en behandling (ansigtsmassage eller alm. massage) efter eget valg.

Billetten koster 120 kr, og 10% af overskuddet fra aftenen går til foreningen Pårørende i Danmark.