Vi fejrer i år 100 året for Genforeningen, hvor afstemningen om den dansk-tyske grænses placering fandt sted. I denne samtale kan du høre de tre historikere, Poul Duedahl, Elsebeth Aasted Schanz og René Karpantschof, som hver især har udgivet bøger om perioden, tale om, hvorfor det er vigtigt, at vi kender historien, og hvad den har betydet for os i dag.

Årene lige efter 1. Verdenskrig var en kaotisk opbrudstid. Europa skulle finde en ny balance. Det afspejler sig blandt andet i de grænseændringer, der fandt sted i 1920-21. Nogle grænser blev flyttet efter diktat fra krigens sejrherrer mens andre byggede på afstemninger, der tog hensyn til befolkningens sindelag og selvbestemmelsesret. I dag kan vi se, hvilke konsekvenser grænsernes fastlæggelse fik, og hvordan udviklingen blev i det lange løb.

Om bøgerne:

Grænseland af Poul Duedahl

Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets.

Grænsen er nået af Elsebeth Aasted Schanz og Nils Arne Sørensen
Afstemningsplakater fra grænselandet 1920

I 2020 er det 100 år siden, at afstemningen om den dansk-tyske grænses placering fandt sted. Op til afstemningen blev der agiteret på livet løs, ikke mindst ved hjælp af de plakater, som spiller hovedrollen i denne bog.  Med plakaterne som indgang kommer vi tæt på begivenhederne, argumenterne, bekymringerne og forhåbningerne fra en tid, hvor intet endnu var sikkert. Vi falder ned i en tidslomme, der bringer os ind på livet af datidens mennesker og deres verdenssyn.

De stridbare danskere af René Karpantschof

Danmarks moderne gennembrudstid var mere vild og spektakulær end hidtil antaget. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne overraskende fremstilling af dansk politisk liv som helhed i de epokegørende år 1848-1920.

Som en særlig aktualitet begynder og slutter bogen med den nationale kamp om Slesvig og striden om monarkiets rolle i et moderne demokrati, der med Genforeningen og Påskekuppet begge har 100-års jubilæum i 2020.