12 Hours in Heaven

21 apr 2018 kl. 09:00 - 21:00

EC1 24H, Griffenfeldsgade, 2200 København


”12 Hours in Heaven”

Hvad sker der hvis vi vender virkeligheden på vrangen?

Performancen ”12 Hours in Heaven”, vender op og ned på dine genkendelige hverdags situationer. I performancen undersøger kunstnerduoen NULEINN teknologiens skyggesider i et sci-fi-inspireret univers, hvor deltagerne under overvågning af sociale medier sættes på en lang række opgaver og modtager point herefter.

Ved indtjekning får du oprettet en profil, får et nyt navn og en uniform.

Du blive introduceret til forskellige aktiviteter af stedets beboere. Det er op til dig selv hvor meget du vil deltage.

Performancen varer i 12 timer delt op i fire intervaller af 3 timers varighed. Der kan max være 10 deltagere per interval. Mad og drikke vil blive serveret. Værket er en del af udstillingsrækken EC1 24H 15.4 – 6.5 2018.

De fire intervaller:

kl: 09:00 – 12:00

kl: 12:00 – 15:00

kl: 15:00 – 18:00

kl: 18:00 – 21:00


Om Nuleinn

NULEINN udforsker med deres kunstneriske praksis rammerne for krop, køn, identitet og teknologi ved hjælp af forskellige medier, der spænder fra videokunst, kodning, tekstiler, performancekunst og større interaktive digitale installationer.

NULEINN har skabt værker i offentlige rum og institutioner siden 2013, både nationalt og internationalt hos bland andet Konvent Zero (Catalonia), SMK Statens Museum for Kunst, CODE ART FAIR (DK), DIAS Kunsthal (DK), HAUT _ SCENE (DK) og MUSEUM AM BACH (AT).

Om EC1 24H (Exhibition Concept 1 24 Hours).

Udstillingen EC1 24H forløber samlet set over 3 uger, hvor hver dag indebærer sin egen udstilling med en ny kunstner og kurator. Den pågældende kunstner og kurator har en 24 timers tidsramme til at sætte deres udstilling op, afvikle og tage udstillingen ned igen. EC1 24H udgør derfor en lang række udstillinger, hvorfor der er tale om en midlertidig, transformerende udstillingsform.

Billet: 12 Hours in Heaven: 9-12

Salg lukket


Billet: 12 Hours in Heaven: 12-15

Salg lukket


Billet: 12 Hours in Heaven: 15-18

Salg lukket


Billet: 12 Hours in Heaven: 18-21

Salg lukket