1941: Grænser for samarbejde?
Anti-Kominternpagten & Frikorps Danmark

Kommunistisk Internationale, DKP og Stalins bombemænd havde dansk politi i mellemkrigstiden brugt mange kræfter på af efterforske og få bekæmpet. Det var sket i et kollegialt samarbejde med nabolandenes politi. Men med den tyske besættelse var det ikke alle danske politifolks kop the, at samarbejde med Gestapo og udlevere tyske kommunister til Nazityskland.
Vi hører om den kontroversielle politifuldmægtig Vilhelm Leifer (1904-1993), der meget tidligt under besættelsen pillede sin gamle studiekammerat fra jura, Carl Madsen (1903-1978) ud af kommunistkartoteket.
Nazitysklands invasion af Stalins Sovjetunionen 22. juni 1941 indebar et krav til den danske regering om i Berlin at underskrive Anti-Kominternpagten. Det var i forbindelse med den tyske aggression bestemt ikke ønskværdigt for hverken samarbejdsregeringen eller den samlede rigsdag, så meget mere som kravet også var ledsaget af ønsket om at internere alle danske kommunister, også DKPs medlemmer af det danske folketing. Tilmed var der i lighed med Den Finske Vinterkrig også et ønske om, at se et dansk frikorps, der under dannebrog kæmpede mod Stalins styrker på østfronten. Vi ser nærmere på et par af de ledende, danske frivillige – og deres motiver.

I 2025 er det 85 år siden, at Danmark oplevede begyndelsen på fem års tysk besættelse. Den historiske forskning lå længe under for frihedskæmpernes kamp mod de unge historikere, der blev anset for uvidende/uforstående i og med, at de jo ikke havde oplevet modstandskampen på deres egen krop!
Der udviklede sig da en konsensus, at modsætningen dansk-tysk måtte stå i fokus og danskheden betød, at størstedelen af det danske folk havde deltaget i frihedskampen – omend på forskellige måder og med forskellige opgaver, såsom at læse og videregive illegale blade – eller give tyskerne den kolde skulder.
Senere fokuserede historieskrivningen mere på de indre, danske konflikter i forholdet til besættelsesmagten og de der berigede sig på samarbejds-politikken. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Men samarbejdet med den tyske besættelsesmagt gav det lille kongerige nogle slemme ridser i den nationale selvfølelse – og det mærkes fortsat i debatten om de 5 onde år. I denne foredragsrække søger vi at kaste lys over noget af det der enten er overset, søgt fortiet eller måske bare gået i glemmebogen?