2-dages kursus i visuel historiefortælling

24 feb 2020 kl. 09:00 - 27 feb 2020 kl. 16:00

Statens Værksteder for Kunst, Strandgade 27 b, 1401 København

Vær til stede online
På kurset vil du få en dybere forståelse for, hvad det vil sige at være til stede online. Du vil få en indsigt i, hvordan Instagram kan benyttes som markedsføringsplatform, og hvordan du, ved at åbne op og dele ud af din proces, kan opnå en langt større tilslutning til og forståelse af din kunst.

På workshoppen vil du blive introduceret til fotoredigering ved brug af apps, som hurtigt og effektivt, kan gøre det nemmere for dig at omsætte billeder til brug på sociale medier. En let hands-on workshop- og styling øvelse skal være med til at højne din forståelse for, hvordan du kan iscenesætte og skabe visuelt interessant indhold.

Ved kursets afslutning har du:

  1. Værktøjer til visuelt at fortælle om din kunst og din proces på sociale medier, hjemmeside og andre digitale platforme.
  2. En bred forståelse for brugen og virkningen af sociale medier, samt hvordan man er til stede online.
  3. Basale færdigheder i fotoredigering ved brug af apps.
  4. En ramme omkring dit eget visuelle narrativ.

Kurset forløber over to dage: 24. og 27. februar - begge dage kl. 9 - 16.

Se mere: svfk.dk