3. Episode, kl. 15: ”Den oversete budbringer”

19 jul 2020 kl. 15:00 - 15:20

Billetter Gratis

Deltag med venner

Holstebro Kunstmuseum har i sommeren 2020 fornøjelsen af at præsentere Kunstteaters projekt Alle i Husene. Udstillingen vil danne scene for en serieforestilling bestående af seks episoder.

Hver episode varer 20 minutter og opføres på udvalgte datoer. Performerne kommer fra et bredt felt af discipliner, som indbefatter teater, cirkus, musik og klassisk sang. Sammen med en række talende skulpturer indtager de rollerne i en dramaturgisk fortælling, der udspiller sig i en foranderlig kunstscenografi. På skærme vil man i udstillingsperioden have mulighed for at opleve de tidligere forestillinger.
Læs mere om Kunstteater og Alle i Husene


NB! Antallet af billetter til forestillingerne er begrænset.
Det er gratis at deltage ved forestillingerne efter betalt entré til museerne

***

ALLE I HUSENE
I udstillingen Alle i Husene følger vi indbyggerne i den lille fiktive by Husene. Byen blev grundlagt for 200 år siden, da en vandringsmand, som tidligere ikke havde haft held med at opdyrke land, i et syn så to kæmper. Kæmperne fortalte ham, at han skulle slå sig ned midt ude i ingenting og opdyrke jorden, hvilket han gjorde til stor morskab for folk omkring ham, da jorden, han købte, var notorisk ufrugtbar.

Ikke desto mindre spirede vandringsmandens frø, og frem voksede en roemark, som kom til at danne grobund for en civilisation, Husene. Siden da er byen vokset, og i dag er det Vinnie, syvende generation efter vandringsmanden, som ejer den roemark, der stadig økonomisk og identitetsmæssigt udgør kernen i Husene.

Episode 1-2 
vil blive tilgængelig i udstillingen på skærme forud for opførslen af episode 3. Læs recaps for alle episoder her

Recap, episode 3
Det er fyraften i marken, og der er gået et par timer, siden markarbejderne fik fri. Nu hygger de sig med musik og løs snak, og Månes lille datter, Solveig, optræder for dem, der gider se på. Imens prøver Måne selv at tage sig sammen til at videregive varslet om den ufrugtbare jord, han har modtaget fra kæmperne.

Hans kollegaer er dog ikke særligt indstillede på at høre, hvad han har at sige, da han endelig går i gang med sin underretning. Kun markarbejderen Svale, som altid bekymrer sig om sin familie, synes at høre efter. Til sidst går Måne hjem, mens fyraftenen livligt fortsætter.