4-dages vævekursus på TC1-væv

20 aug 2019 kl. 09:00 - 23 aug 2019 kl. 15:30

Statens Værksteder for Kunst, Strandgade 27 b, 1401 København

På dette kursus lærer du at bearbejde og klargøre Photoshop-filer, så de kan bruges som forlæg i vævning på TC1-væven – en digital, enkelttrådsstyret væv. Ved at afprøve digitale filer i forskellige væveteknikker får du en god fornemmelse af, hvordan TC1-væven kan bruges.

Der er mulighed for at arbejde direkte ud fra bearbejdede fotos eller scannet skitsemateriale. Kurset indledes ved, at vi udelukkende arbejder med to farver. Dermed får du en bedre forståelse for væven. Derefter vil der være rig mulighed for at arbejde med flere farver, forskellige bindinger og andre materialer.

Målet er, at du får tilstrækkeligt med viden om brugen af TC1-væven og dens mulighederne, at du selv kan arbejde videre.

Ved kursets afslutning har du:
• Erfaring i bearbejdning af Photoshop-filer til vævbare filer.
• Erfaring i vævning på TC1-væv.
• Viden om opbygningen af væven, opsætning og fejlfinding.

Se mere: www.svfk.dk