Log ind / Opret

5 retters middag på Gro Spiseri kl. 17.30

16 nov 2017 kl. 17:30 - 20:15

ØsterGRO, Æbeløgade 4, 2100 København


Oplev en uforglemmelig aften på Danmarks første tagfarm

Gro Spiseri byder op til helaftens madoplevelser på ØsterGRO tagfarm med servering af 5 retters middag ved langbord i drivhuset - og mulighed for at blive hængende efterfølgende, så længe man lyster under åben himmel i godt selskab med solnedgang og bål under stjernerne.

Maden bliver serveret 'family style' på fade til deling rundt om langbordet og afspejler vores nordiske omgivelser baseret på lækre, sæsonbetonede, økologiske og respektfuldt fremskaffede råvarer fra de gode lokale avlere, jægere og fiskere, vi samarbejder med.

Menuen skifter efter, hvad der er frisk fra marken og naturen.

Drikkevarer kan tilkøbes på aftenen, hvor vi vil byde på gode naturvine, øl og hjemmebryggede drikke, hvor der også vil være gode alternativer til alkohol.

Vi har åbent torsdag til mandag for to hold á 24 gæster kl. 17.30 og 20.15.

OBS. Vær opmærksom på, hvilket tidspunkt, du køber billet til.

Gør os opmærksomme på eventuelle præferencer (vegetar el. lign) og allergier, du måtte have, så vi kan tilpasse dine retter efter det.

Vi sætter billetter til salg for en måned ad gangen. Hvis du ønsker at få besked, når vi har pladser klar til booking, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.grospiseri.dk nederst på forsiden.

Du finder os på Æbeløgade 4, ind i gården og op ad vindeltrappen.

Håber vi ses heroppe på tagtoppen!

Glade, grønne efterårshilsner

Gro Spiseri