5-retters økologisk forårsmiddag på Gro Spiseri

15 mar 2018 kl. 18:30 - 22:00

Gro Spiseri, Æbeløgade 4, 2100 København


Oplev en uforglemmelig forårsaften på Danmarks første tagfarm

Foråret står for døren, og de første spæde krydderurter og grøntsager begynder at pible frem på tagfarmen. Det er for alvor tid til at strække sig efter vinterens hi, og på Gro Spiseri er vi kommet i ægte forårshumør. Derfor byder vi i marts, april og maj op til en 5-retters forårsmenu baseret på lokale økologiske råvarer.

Maden bliver serveret 'family style' på fade til deling rundt om langbordet og afspejler vores nordiske omgivelser baseret på lækre, sæsonbetonede, økologiske og respektfuldt fremskaffede råvarer fra de gode lokale avlere, jægere og fiskere, vi samarbejder med.

Menuen skifter efter, hvad der er frisk fra marken og naturen.

Drikkevarer kan tilkøbes på aftenen, hvor vi vil byde på gode naturvine, øl og hjemmebryggede drikke, hvor der også vil være gode alternativer til alkohol.

Gør os gerne opmærksomme på eventuelle præferencer og allergier, du måtte have, så vi kan tilpasse retterne efter det.

Vi sætter billetter til salg for en måned ad gangen. Hvis du ønsker at få besked, når vi har pladser klar til booking, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.grospiseri.dk

Du finder os på Æbeløgade 4, ind i gården og op ad vindeltrappen.

Håber vi ses heroppe på tagtoppen!

Glade, grønne forårshilsner
Gro Spiseri

Billet

Salg lukket