spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

Aarhus Jazz Orchestra feat. Aarhus Gospel Singers & Marie Carmen Koppel

Afholdt event

Aarhus Jazz Orchestra feat. Aarhus Gospel Singers & Marie Carmen Koppel

Fra DKK 225,00

Sted

Dato

23 nov 2018 kl. 19:30 - 21:30

Beskrivelse

Der er lagt op til en energiudladning ud over det sædvanlige, når jazz, soul og gospel mødes i Aarhus Citykirke. Det sker, når Aarhus Gospel Singers og Aarhus Jazz Orchestra, sammen med den danske soul- og gospelsangerinde Marie Carmen Koppel, slår dørene op til en unik og medrivende koncertoplevelse. Med over 300 medvirkende musikere, sangere, solister og lydfolk, samt 400 publikummer, vil den store kirkesal blive fyldt til randen med energi, funk, soul, glæde og gospelmusikkens håbefulde toner.

Koncerterne, der også er en fejring af 10-års jubilæet for Aarhus Gospel Singers, byder på et varieret repertoire med moderne og funky gospeltoner, klassiske evergreens, samt enkelte indslag fra soul- og jazzverdenen. Kom eksempelvis og hør Total Praise, Stayed On You og Bridge Over Troubled Water.

Aftenerne ledes af den anderkendte gospelinstruktør og -sanger Rune Herholdt, der med sin humoristiske tilgang og folkelige væsen sørger for, at det hele går op i en højere musikalsk enhed, hvor også publikum får lov at være med!

Oplev koncerten her
Fredag den 23. november kl. 19.30 i Aarhus Citykirke 
Lørdag den 24. november kl. 16.00 i Aarhus Citykirke (køb billetter her)
Søndag den 25. november kl. 16.00 i Aarhus Citykirke (køb billetter her)


Marie Carmen Koppel, Danmarks ukronede gospeldronning, har gennem en lang årrække opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over, med intensitet, nærvær og musikalitet på internationalt niveau.
www.mariecarmenkoppel.dk

Aarhus Gospel Singers fejrer netop i år 10-års jubilæum og har siden korets start i 2008 vokset sig til et 250 mand stort ’gospel-folkekor’. Koret har optrådt med en lang række gospelnavne som Bishop Norman Hutchins, Myron Butler, Collin Vassel, Laura Kjærgaard, Linda Andrews og U2 kopi-orkestret Die Herren mfl. Koret ledes af Rune Herholdt og har de seneste år gjort sig positivt bemærket som Aarhus største kor bla. som en del af fuldmåneprojektet ’Befri Gudstjenesten’. Koret er kendt som et kor med fokus på fællesskab og glæde, der afholdes ingen optagelsesprøver og skynder du dig, kan du nå at synge med til koncerten!
www.aarhusgospel.dk

Aarhus Jazz Orchestra er et professionelt dansk bigband grundlagt i 1977 af den legendariske Jens Klüver. Gennem årene har orkestret spillet med en lang række internationale solister såsom Kurt Elling, John Scofield, David Sanborn, Jamie Cullum, Dee Dee Bridgewater m.fl. Orkestret spiller mere end 80 koncerter årligt i både ind- og udland og laver en lang række projekter, der spænder imponerende vidt rent kunstnerisk. Bandet har ved mange lejligheder høstet stor anerkendelse med flere DMA-priser og -nomineringer samt fornem omtale i både danske og udenlandske medier. Orkestret tæller nogle af de bedste danske jazzmusikere og solister på højeste kunstneriske niveau, og sammen formår de at skabe en enestående bandsound og en udadvendt musikalsk energi, der har bragt orkestret til de kunstneriske højder, hvor det befinder sig i dag. Med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.
www.aarhusjazzorchestra.dk

Arrangør


Aarhus Jazz Orchestra er et af landets førende, professionelle bigbands. Orkestret består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene og har gennem tiden høstet flere priser og fantastiske anmeldelser for deres koncerter og udgivelser. Gennem årene har jazzorkestret arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vor tid, herunder Randy Brecker, Marilyn Mazur, Eliane Elias, Peter Erskine, Jamie Cullum, David Sanborn og Melody Gardot.

Orkestret har flere gange været nomineret ved Danish Music Awards Jazz. I 2016 vandt Aarhus Jazz Orchestra i kategorierne Årets Danske Jazzudgivelse og Årets Danske Jazzkomponist for Jakob Buchanans værk Requiem. I 2019 vandt orkestret JazzDanmark-prisen for projektet We, Robots - en pris, der hylder årets mest nyskabende koncertoplevelse, og i 2022 vandt orkesterchef Anders Ørbæk P8 Jazz Prisen - Årets Ildsjæl ved DMA Jazz.


Mange af orkestrets koncerter sælges direkte via spillestedernes billetsystemer. Find hele koncertprogrammet på www.aarhusjazzorchestra.dk.



Lokation

Citykirken Aarhus Citykirken Aarhus, Viborgvej 173, 8210 Aarhus

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .