"Abbey Road - 50"

26 sep 2019 kl. 19:00 - 21:00

Sejergaardsskolen, Sejergårdsvej 2, 4340 Tølløse

Oplev det legendariske Beatles-album, Abbey Road, genfortolket live og i sin helhed i Tølløse!

19.00: Dørene åbnes.
Buffet med en variation af engelske pies (fx Shepard's pie, Minced meat pie, Pork pie) kan købes sammen med billetten.
Øl og vand sælges.

20.00: "Abbey Road - 50"

21.00: "Meet and greet" med musikerne fra bandet.

Præcis på koncertdagen for 50 år siden udgav The Beatles deres legendariske album, Abbey Road. Og nu har man i Danmark endelig chancen for at høre det opført i sin helhed. Live!
Pladen, som er den sidste, beatlerne indspillede sammen, indeholder nogle af deres bedste og mest forskelligartede numre, fra den funky Come Together over balladerne Something og Because til humoristiske indslag som Maxwell’s Silver Hammer og gedigen tråd i I Want You og The End. Alle fire beatler har skrevet mindeværdige sange til albummet, men beatlerne nåede aldrig at spille en eneste af sangene live – allerede i 1966, tre år før Abbey Road blev udgivet, spillede de nemlig deres sidste koncert sammen.
Nu i albummets jubilæumsår er der endelig mulighed for at høre en opførelse af hele Abbey Road – rub og stub – med et stærkt hold af danske musikere.
Med respekt for originalen lægger de fem musikere på scenen deres egen personlighed i fremførelsen af de tidløse sange. Alle er etablerede musikere fra den københavnske scene med en stor forkærlighed for The Beatles’ musik.
Musikken vil blive garneret med anekdoter om bandet og tilblivelsen af albummet.

Bandet består af:

Alice Carreri, sang og keyboards
Jonas Wegner, bas og kor
Mikkel Petterson, sang, guitar og keyboards
Mads Wegner, sang og guitar
Mads Beldring, sang og trommer

Koncerten finder sted i Sejergaardsskolens Musikhus, Sejergårdsvej 2, 4340 Tølløse. Der er kun 100 billetter i salg - alle unummererede siddepladser.
Indkørsel ved Møllevej (parkering ved hallen) samt fra Tølløsevej 4, hvor der er P-pladser. 
Sejergaardsskolen ligger få minutters gang fra Tølløse Station.


Entré UDSOLGT
Entré inkl. engelsk pie-buffet (fra kl. 19.00) UDSOLGT