Åbent hus: OPLAND Landskabsarkitekter

28 apr 2020 kl. 16:30 - 18:30

Tranevej 16, 2. sal, 2400 København NV

ÅBEN TEGNESTUE / OPLAND
AFLYST. Pga. den nuværende COVID-19 krise, har Copenhagen Architecture Festival x 2020 valgt at udskyde festivalen på ubestemt tid. Hvis situationen er normaliseret inden den 28. april, vil DL og FAOD vil i samarbejde med OPLAND undersøge om det er muligt at afholde arrangementet. Vi informerer herom, når der er nyt.

Danske Landskabsarkitekter og Forbundet Arkitekter og Designere inviterer i samarbejde med Copenhagen Architecture Festival / CAFx til Åben Tegnestue hos OPLAND Landskabsarkitekter i København.

Kom og hør om OPLANDs arbejder med planter, pleje og biodiversitet i fremtidens landskabsarkitektur. Vi byder på lidt godt til ganen, og der vil være rig mulighed for spørgsmål, debat og netværk.

OPLAND
OPLAND er en af Danmarks førende landskabsarkitekttegnestuer, etableret i 1997 af Peter Juhl. Tegnestuen har i dag 14 medarbejdere, primært landskabsarkitekter med en naturvidenskabelig baggrund.

OPLAND former projekter for fællesskaber, natur og landskaber, klima og kultur, og står bl.a. bag Grøndalen - Frederiksberg Kommunes rekreative parkområde og klimaprojekt, som skal fremtidssikre og reducere områdets problemer i forbindelse med skybrud, Christiansborg Ridebane, Lynghøjsøerne i Roskilde, samt byrummene Bryggernes Plads og Bag Elefanterne i Carlsberg Byen.

OPLAND har fokus på alt det som naturen tilbyder og betyder for mennesker, og har altid arbejdet med planter, biodiversitet og bæredygtige landskaber. Det giver mening for os, og skaber værdi for vores kunder og omgivelser. Vi tager afsæt i stedets egen karakter og designer med ydmyghed ind i konteksten Hvert projekt har sin egen formgivning der aldrig må overskygge den iboende poesi. Vores planer skal kunne anlægges og vedligeholdes inden for de naturgivne-, æstetiske- og økonomiske rammer der er grundlaget i alle projekter, og vi rådgiver helst om hele processen, for at sikre sammenhæng og langsigtede, bæredygtige løsninger. Vi har en holistisk tilgang til faget og ved, at samarbejde og konstruktive processer er altafgørende for at skabe gode resultater. Der er mange interessenter i faget, og kun med indsigt og forståelse for dette, kan projekterne blive en succes. Vi samarbejder med de dygtigste arkitekter og ingeniører og tror på stærke relationer og gensidig tillid.

Læs mere om OPLAND her: www.opland.eu

Arrangementet er gratis, men vi vil gerne vide hvor mange, der kommer, så husk at tilmelde dig senest 20. april. 

Foto: Grøndalen - OPLAND Landskabsarkitekter

Medlem af Danske Landskabsarkitekter Salg lukket
Medlem af Forbundet Arkitekter og Designere Salg lukket
Andre Salg lukket