Afenginn

14 feb 2021 kl. 16:00 - 22:00

Show #01: 15:00 døre / 16:00 koncert

Show #02: 19:00 døre / 20:00 koncert

Trinløs nordisk gloom og ekstatisk bombastik venter, når prisvindende Afenginn gæster ALICE med hele to koncerter under Vinterjazz 2021.

Afenginn har, siden de i 2002 på kom frem som et frækt og uregerligt barn, opbygget et ry som et virtuost og fremragende liveband med hundredevis af koncerter over hele verden på samvittigheden. Herhjemme har Afenginn modtaget et utal priser og udmærkelser, bl.a 8 Danish Music Awards, Carl Prisen, DMAs Live-pris, Kunstrådets Ung Elite Satsning med flere.

Med et instrumentarium bestående af klarinet, violin, mandolin, cello/bas, piano og trommer har de på een gang et intenst og tilbagelænet sammenspil præget af stor spilleglæde og virtuositet.

Afenginns originale og grænseløse musik udspiller sig i et særegent musikalsk univers, der byder på alt fra hæsblæsende rytmer i alle tænkelige taktarter, stille og meditative øjeblikke og virtuost, nærmest psykedelisk sammenspil. De nærmest klassiske tonelandskaber væver sig sammen med etniske influenser og kontrasteres af højenergiske passager, der båres frem af rå følelser, og formår at skabe musik der kombinerer enkle melodiske motiver med komplekse, matematiske strukturer.

Afenginn har udgivet 7 anmelderroste og prisvindende albums; optrådt på tv, radio, festivaler, koncertsale og venues over det meste af kloden - alt fra Bellevue Sommerballet og Roskilde Festival i DK til SXSW i USA og en fiskekutter på Færøerne. At de er et enestående live-band har de flere gange bevist på Nørre Allé 7.

Om Vinterjazz:
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, der fejrer jazzen og udforsker dens mange forgreninger. Vinterjazz 2021 finder sted den 5.-28. februar. Læs mere og se programmet på www.jazz.dk

In English: 

Widely regarded as one of Denmark’s greatest live bands, Afenginn started out with a sound fusing Nordic folk music with elements of klezmer and Balkan sounds. Since then band leader Kim Nyberg has taken the band on a bold journey to explore a much more cinematic and richly orchestrated sound and has turned Afenginn into one of the most adventurous groups in Denmark - a powerful unit that explores a universe between neo-folk, chamber music and prog rock. Afenginn have performed in many areas of the world and have released seven acclaimed albums. We’re proud to present two intimate concerts with them at ALICE for Vinterjazz 2021.

Opened on the 1st of February 2018, ALICE is Copenhagen’s powerhouse for adventurous music. ALICE is presenting a bold and high quality program of global roots, jazz/improv, electronic music, sonic experiments and much more, shedding light on musical roots and legendary artists as well as exciting new breakthroughs from all over the world.

Anbefalede events
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke