Aftenkonsultation: Magiske svampe helbreder
Aftenkonsultation: Magiske svampe helbreder
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Aftenkonsultation: Magiske svampe helbreder
- Billetter kan købes fra 25. februar kl. 10.00. (Stud. 95 kr./standard 145 kr.).
- En Hypokonder-billet giver adgang til alle tre Aftenkonsultationer med helende rabat. Køb Hypokonder-billet ved at klikke her.
- Efter foredragene byder vi på et glas bobler (inkluderet i billetten), og museets udstillinger er åbne til kl. 21.00.
Små, lysebrune svampe pibler frem på engen og gemmer på nærmest magiske egenskaber. Naturen gør dig høj. Denne Aftenkonsultation handler om de magiske svampes potentielle terapeutiske egenskaber og om, hvad der sker i hjernen, når den udsættes for psykedelika. Svampenes psykedeliske egenskaber har været kendt i årtusinder. Inden for de senere år er forskning i den syntetiserede udgave af deres aktive psykedeliske stof psilocybin intensiveret.
Hvad sker der, når hjernen er på svampe? Gitte Moos Knudsen er overlæge og professor ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Ved hjælp af hjernescanninger undersøger hun, hvordan psilocybin påvirker forskellige receptorer i hjernen og hjernebølgernes bevægelser. Hun leder den neurobiologiske forskningsgruppe, som var de første herhjemme til at undersøge, hvordan psykedelika virker i hjernen. Samme forskningsgruppe viste som de første i verden, at man kan måle psykedelikas binding til bestemte receptorer i hjernen - og at det hænger tæt sammen med den psykedeliske oplevelse. Gitte Moos Knudsen vil denne aften fortælle om den nyeste forskning på området. Vi skal blandt andet høre om, hvordan psykedelika har forebyggende effekt på anfald af Horton hovedpine, og hvordan hjernens indre netværk til dels opløses under den psykedeliske oplevelse. Og så er spørgsmålet: Hvad skal der til, før stofferne kan blive godkendte lægemidler til behandling af forskellige hjernesygdomme?
Dea Siggaard Steenbæk er lektor i psykologi og grundlægger og leder af Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning (NOESIS). Hun har forsket i psykedelika de sidste ti år, og på klinikken undersøger man psilocybins potentielle terapeutiske egenskaber. Internationale og danske studier viser lovende resultater for behandling af forskellige psykiatriske og neurologiske lidelser som fx depression, angst og alkoholafhængighed. Til denne Aftenkonsultation vil Dea Siggaard Steenbæk give en introduktion til psykedelikabehandling, og hvilke potentialer de magiske svampes indhold byder på. Hvordan foregår behandlingen, hvordan reagerer patienterne og hvad er næste skridt i udforskningen af fremtidens psykedelikabehandling?
Foredragsholdere:
Gitte Moos Knudsen, overlæge og neurolog ved Rigshospitalet og Københavns Universitet, og leder af forskningsprojektet BrainDrugs
Dea Siggaard Steenbæk, lektor i psykologi og grundlægger og leder af Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning (NOESIS)
Aftenkonsultationer på Medicinsk Museion
Når knopperne på træerne springer ud, og blomster pibler frem, byder Medicinsk Museion forårssolen velkommen med ny sæson Aftenkonsultationer. Denne gang er temaet natur som medicin. Vi giver en Vitamin N-indsprøjtning med en foredragsrække om naturterapi, medicinplanter og psykedeliske svampe. Kom og hør mere om, hvordan naturens skatkammer kan hele, behandle og styrke vores sundhed.
Aftenkonsultationerne på Medicinsk Museion er en foredragsrække, hvor fagfolk og forskere undersøger og tager pulsen på sundhedsvidenskabens fortid, nutid og fremtid. Aftenkonsultationer anbefales til uhelbredeligt nysgerrige, der søger smitstof til eftertanke.
Aftenkonsultationerne foregår i auditoriet fra 1787, der oprindeligt blev bygget som det Kongelige Kirurgiske Akademi. Efter konsultationen anbefales det at tage et glas bobler og en spadseretur rundt i museets udstillinger.
Husk at en hypokonderbillet til alle tre arrangementer kan købes med en helende rabat.
Arrangør
Hvad er Medicinsk Museion? Et universitetsmuseum, der udforsker og samler på medicinsk historie og kultur.
Hvad gør vi? Gennem fantasifulde og undersøgende udstillinger, events og debatter bygger vi bro mellem den brede offentlighed og den nyeste forskning.
Og hvorfor? Vi ønsker at uddybe forståelsen af sundhed, sygdom, krop & sind, og i sidste ende berige folks liv
Lokation
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Aftenkonsultation: Magiske svampe helbreder
Fra DKK 95,00