AHA! Kreativ Machine Learning

05 maj 2018 kl. 13:00 - 17:00

Folkehuset Absalon, Sønder Blvd. 73, 1720 København


Hvorfor skal man altid kode ting? Kan man ikke bare træne computeren til at forstå hvad man mener? Jo man kan - med Machine Learning!


Machine Learning giver computere evnen til at lære uden at blive decideret programmeret. Over 4 timer træner vi algoritmer til at genkende hunde, katte, ansigtsudtryk, kropspositioner, lyde og alt muligt andet. Vi skaber vores egne træningsdata på få minutter, og laver sjove og skøre interaktive programmer, der reagerer mere eller mindre intelligent på nye inputs.


Fokus ligger på det kreative og det interaktive. Det er ikke en teoretisk eller akademisk workshop, men derimod en eftermiddag, hvor vi undersøger, leger og prøver at lave mindre interaktive eksperimenter.


PRIS: 150 kroner.


PROGRAM
• Lidt teori: Hvad er Machine Learning, hvordan fungerer forskellige machine learning algoritmer, hvilke typer af data er relevante at arbejde med og hvordan adskiller teknikkerne sig fra at kode interaktive systemer selv?
• Fælles træning: Vi træner en række af simple algoritmer til at kende forskel på ansigtsudtryk, musebevægelser, lyde mm, så vi får en idé om hvordan teknikker bruges.
• Du arbejder på egen hånd med hjælp og feedback fra underviser.
• Opsamling og mini-fernisering.


PRAKTISK
• Installer Processing (processing.org/) og Wekinator (wekinator.org/) på forhånd! De er gratis open source programmer.
• Medbring en bærbar computer med en opdateret version af Processing og Wekinator. Workshoppen er åben for alle, men visse inputs fungerer kun på Mac computere, så hvis du har Windows og Linux vil ikke alt virke i de styresystemer.
• Vi mødes i Tårnværelset på 3. sal


Hvis du har lyst til vide mere om Wekinator og Processing inden workshoppen, kan du se eksempler på interaktioner her:http://bit.ly/2EbzjBS


UNDERVISER
Andreas Refsgaard (andreasrefsgaard.dk/) er interaktionsdesigner og kreativ programmør fra København med en baggrund som Cand.it fra ITU i 2014 og interaktionsdesigner fra CIID i 2015. Andreas har udstillet værker på bl.a. Trailerpark Festival (DK), New York Design Week (US), Ars Electronica (AU), KIKK Festival (BE) og Playful Arts Festival (NL) og undervist på bl.a. Kolding Designskole, CIID, DMJX, Hyper Island (SE), V2 (NL), Resonate Festival (SR) og KIKK Festival (BE).


Du kan følge Andreas på fb: Andreas Refsgaard, Instagram (instagram.com/andreasref/) og Twitter (twitter.com/AndreasRef)


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬
Workshoppen er en del af AHA!


AHA! er en platform for nysgerrighed, forundring, kreativitet og eksperimentering. AHA! er den udefinerbare størrelse, som er svær at blive klog på, men samtidig gør dig klogere. AHA! kan udvide, udfordre eller berige dit perspektiv på verden. Du kan opleve AHA! gennem workshops og hold i Absalon.

AHA! Kreativ Machine Learning d. 05.05

Salg lukket