Alasdair Roberts & Völvur (UK/NO)

20 nov 2020 kl. 21:00 - 23:00

Billetter DKK 140,00

Deltag med venner


Døre kl 20 / Koncert kl. 21

Folkesange møder fri improvisation, og Skotland møder Skandinavien. Den skotske folk-mester Alasdair Roberts vender tilbage med den særligt sammensatte norske gruppe Völvur, som sidste år gæstede Danmark med to fremragende koncerter. Denne gang har det et nyt album på Drag City med.


Da det skotske folk-ikon Alasdair Roberts sidste år mødte et stærkt hold af yngre norske musikere under ledelse af violinist Hans P. Kjorstad opstod der ren magi i mødet mellem alternativ folk, jazz og improvisation. Kjorstad, der kendes fra en lang række sammenhænge som Vassvik, Miman og Kjorstad Brothers, havde gennem lang tid haft en drøm om at samle et hold af musikere fra krydsfeltet mellem folkemusik og improv til at spille med Roberts. Og sidste år opstod til lejligheden bandet Völvur, som optrådte med Roberts til en eksklusiv tour i Norge og Danmark – hvor ALICE også var med til at præsentere koncerter i København og på Fanø.

Samarbejdet skulle vise sig at være yderst frugtbart. Så frugtbart, at bandet efterfølgende gik i studiet for at indspille et album, der er sat til at udkomme på Drag City i november 2020. I den forbindelse vender Alasdair Roberts & Völvur nu tilbage til Danmark med koncert på ALICE. Og når man tænker over, hvor helstøbt og vitalt projektet allerede fremstod til de allerførste koncerter, er der afgjort noget stort i vente til november!

Skotske Alasdair Roberts har siden starten af årtusindskiftet været en af de mest vedkommende stemmer på den britiske folk-scene og en musiker, der ubesværet har bygget bro mellem den mere traditionelle folkemusik og den alternative folk-scene. Han har vist sig som en fremragende sangskriver, men også som en musiker, der dykker dybt i traditionerne, graver glemt guld op og giver det sin egen personlige stemme.

Allerede tidligt i karrieren fik han fans i bl.a. Will Oldham, der fik ham ind på det toneangivende label Drag City. Han har også samarbejdet musikalsk med navne som Jason Molina, Alex Neilson og netop Will Oldham, for bare at nævne nogle få. Og selveste dronningen af britisk folk, Shirley Collins, kaldte hans seneste album, ‘What News’, for årtiets bedste album!

Med Völvur finder Alasdair Roberts’ sange nyt og sprudlende liv, og samtidig kaster de sig sammen ud i fortolkninger af både skotske og norske folkesange, som de sammen har skabt nye og spændende arrangementer til. ALICE glæder sig til at invitere den originale og albumaktuelle konstellation tilbage.

Line-up:

Alasdair Roberts – vokal & guitar
Hans Kjorstad – violin
Marthe Lea – saxofon & vokal
Andreas Røysum – klarinet
Fredrik Rasten – guitar
Egil Kalman – kontrabas
Jan Martin Gismervik – trommer

In English:

The singer and guitarist Alasdair Roberts is one of Scotland’s most outstanding folk musicians and has released over ten records in his own name, most of them on the esteemed Chicago-based label Drag City. His record, entitled "What News" was among other things praised by the legendary English singer Shirley Collins as "album of the decade". Last year Alasdair Roberts teamed up with a brand new band of creative performers led by Norwegian experimental folk/improv musician Hans Kjorstad. Kjorstad had a vision to connect Roberts' take on folk traditions with a group of gifted musicians from the young Norwegian music scene. From this vision the band Völvur arose.

Their very first concert together took place in Oslo last year. After this they performed in Copenhagen and on Fanø. It was clear from the Danish shows that something truly special happened in the meeting between Alasdair Roberts and Völvur. Indeed the constellation are now ready to present their first album together, set to be released on Drag City in November 2020. And in November they will also return to Denmark to perform at ALICE. Something we're very thrilled about.

Opened on the 1st of February 2018, ALICE is Copenhagen’s powerhouse for adventurous music. ALICE is presenting a bold and high quality program of global roots, jazz/improv, electronic music, sonic experiments and much more, shedding light on musical roots and legendary artists as well as exciting new breakthroughs from all over the world.

Social