All My Exes - folk/country-blues

26 apr 2019 kl. 21:00 - 23:30

Bartof Station, 2000, 2000 Frederiksberg

All My Exes er fed, snavset country blues! 

Steffen var sanger og guitarist i det hedengangne Bobadawdav, nu slår han sig løs med andre legekammerater - det er festligt, det er energisk, og det er roots på den fede måde.

Find en bondegård, fang en høne, kast den op i luften, mix guitar, trommer, banjo og orgel og tilsæt Steffen Christensens rå vokal, så har du musikken.    

Der serveres alt fra festlige dansetunes til mere afdæmpede numre, og når banjoen er i spil, kan det være svært at stå stille.    

Bandets skaber og frontmand, Steffen Christensen, er vokset op i Tønder og har fået Tønder Festival ind med sutteflasken. Det kan høres på All My Exes’ umiskendelige folk-sound. Ligesom debutalbummet er ’From the hen house’ skrevet, indspillet og produceret af bandet selv. Det hele er blevet til i en gammel bunker fra Anden Verdenskrig. Det er der, All My Exes har deres lydstudie, og hvor de gennem tiden har opbygget deres helt egen lyd.    

All My Exes arbejder sammen med nogle af Danmarks bedste blues- og folkmusikere. Ronni Boysen, J.Tex og Lasse Herbst er bare nogle af dem, der er at finde på deres seneste plade.    

Det er altid en oplevelse at høre All My Exes live. Siden debutalbummet ’From Nashville to El Paso’ fra 2013 har de turneret rundt og spillet utallige koncerter i hele landet. Fra festivaler og etablerede spillesteder til små, private, akustiske koncerter i lader, haver og folks egne stuer. Faktisk er intimkoncerterne efterhånden blevet bandets varemærke.   

Et band der virkelig kan anbefales - de skaber altiden fest!    


Line up: 

Steffen Christensen - vokal, dobro og banjo 

Mikkel Christensen - guitar og kor 

Mads Bay - kontrabas Lars Andersen - trommer   

J.Tex - guitar, vokal, banjo.

KONCERT & MAD:
I forbindelse med denne koncert kan du vælge at købe billet til koncerten alene eller en billettype, der inkluderer koncert og mad:   Dagens gryde: En dejlig krydret simreret, der serveres med ris.

Køkkenet åbner 18.30. Hvis du bestiller mad, skal du komme senest 1 time før koncertstart. Vi tillader IKKE spisning i koncertsalen under selve koncerten af respekt for musikerne og hinanden.

Koncert

Salg lukket

Koncert & Dagens Gryde

Salg lukket