All My Exes - folk/country-blues

2000, 2000 Frederiksberg
29 maj 2021 kl. 19:00 - 21:30
Super arrangør

All My Exes er fed, snavset country blues! 

Steffen var sanger og guitarist i det hedengangne Bobadawdav, nu slår han sig løs med andre legekammerater - det er festligt, det er energisk, og det er roots på den fede måde.

Find en bondegård, fang en høne, kast den op i luften, mix guitar, trommer, banjo og orgel og tilsæt Steffen Christensens rå vokal, så har du musikken.

Der serveres alt fra festlige dansetunes til mere afdæmpede numre, og når banjoen er i spil, kan det være svært at stå stille.

Bandets skaber og frontmand, Steffen Christensen, er vokset op i Tønder og har fået Tønder Festival ind med sutteflasken. Det kan høres på All My Exes’ umiskendelige folk-sound. Ligesom debutalbummet er ’From the hen house’ skrevet, indspillet og produceret af bandet selv. Det hele er blevet til i en gammel bunker fra Anden Verdenskrig. Det er der, All My Exes har deres lydstudie, og hvor de gennem tiden har opbygget deres helt egen lyd.

All My Exes arbejder sammen med nogle af Danmarks bedste blues- og folkmusikere. Ronni Boysen, J.Tex og Lasse Herbst er bare nogle af dem, der er at finde på deres seneste plade.    

Det er altid en oplevelse at høre All My Exes live. Siden debutalbummet ’From Nashville to El Paso’ fra 2013 har de turneret rundt og spillet utallige koncerter i hele landet. Fra festivaler og etablerede spillesteder til små, private, akustiske koncerter i lader, haver og folks egne stuer. Faktisk er intimkoncerterne efterhånden blevet bandets varemærke.   

Et band der virkelig kan anbefales - de skaber altiden fest!    

KONCERT & MAD

Dagens Gryde:
En dejlig krydret gryderet (med kød), der serveres med ris, creme fraiche og lidt pyntegrønt.

OBS! Hvis du køber madbillet, skal du komme senest kl. 17.45. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.15, og din madbillet refunderes IKKE, hvis du ikke er dukket op inden!

Vi åbner kl. 14, og køkkenet åbner 17.00. Vær opmærksom på, at billetsalget til maden slutter kl. 12:00 på dagen for koncerten.

Vi gør ALT for at sikre hinanden på Bartof Station, så vi håber, at I trygt vil komme og støtte musikere og vores sted i denne for os særdeles vanskelige tid!


Find billetter til events på Bartof Cafe & Bartof Station her.
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke