Alternativets Ekstraordinære Landsmøde - 3 februar 2019

03 feb 2019 kl. 14:00 - 17:00

KaffeFair, Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Vil du have indflydelse på strukturen i vores organisation og sætte præg på arbejdet for at udvikle Alternativet til en organisation, der skal klare sig til fremtidens udfordringer?

Hovedbestyrelsen inviterer alle medlemmer til ekstraordinært Landsmøde, med det formål at ændre procedure for valg af kandidater og sammensætning af og valg til Hovedbestyrelsen.

Det drejer sig specifikt om ændringsforslag i vores vedtægter i § 9, der handler om sammensætning og valg af hovedbestyrelse, samt § 13, der tydeliggør opstilling og valg af kandidater.

Der vil som sædvanlig være godt selskab, fine netværksmuligheder og masser af hygge. Måske er valget udskrevet eller lige på trapperne, og derfor er det en fin anledning til at se hinanden i øjnene, inden det for alvor går løs med to spændende valgkampe i foråret.

Dato: Søndag den 3. februar 2019

Sted: KaffeFair, Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Tid: Klokken 14.00-17.00

Dagsorden: 

1. Velkomst

2. Valg af dirigent

3. Valg af stemmetællere og referenter

4. Behandling af forslag fra HB vedr. Alternativets vedtægter §9 - valg og sammensætning af HB

5. Behandling af forslag fra HB vedrørende Alternativets vedtægter §13 - valg af folketingskandidater

Du kan finde den samlede information omkring Ekstraordinært Landsmøde på hjemmesiden her, og vi vil løbende lægge nyt op på hjemmesiden, efterhånden som materialet bliver færdiggjort.

Materialet sendes til dig via mail senest 2 uger før mødet.

Har du spørgsmål, der vedrører vedtægtsændringer eller andet, er du velkommen til at skrive til medlem@alternativet.dk.

Køb billet

Billetsalget er nu startet og kan købes her via Billetto for blot 50 kroner .

Digital deltagelse og afstemning

Hvis du ikke har mulighed for at deltage, men gerne vil stemme, vil der blive mulighed for at gøre det digitalt. Digital deltagelse koster 30 kr i administrations omkostninger. Billet til digital deltagelse kan købes på her på Billetto. Du kan kun købe til dig selv personligt. Afstemningen kommer til at foregå via AlleOs på dagen indenfor et bestemt tidsrum, og du får direkte besked om proceduren i slutningen af januar.

Vi glæder os til at se jer til en dag med fokus på Alternativets organisation og til en kickstart for et spændende forår i 2019.

Grønne nytårshilsner fra Alternativet på vegne af Hovedbestyrelsen.

Den samlede pris for Landsmødet indeholder:

Te, kaffe og vand

Leje af lokale

Leje af borde, stole og service mm.

Miljøafgift, billetgebyr og digital deltagelse.

Deltagelse i Aalborg til Ekstraordinært Landsmøde

Salg lukket

Digital Billet

Salg lukket