spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

Anders Lauge Meldgaard - 12 instrumenter til Henning + Kristian Paulsen

Event aflyst

Anders Lauge Meldgaard - 12 instrumenter til Henning + Kristian Paulsen

Fra DKK 130,00

Sted

Dato

13 feb 2021 kl. 20:00 - 22:00

Beskrivelse

Døre kl 19 / koncert kl 20

Den særegne komponist og musiker Anders Lauge Meldgaard (År & Dag) gæster ALICE under Vinterjazz med værket “12 instrumenter til Henning”. Stykket er et forunderligt og stimulerende møde mellem Meldgaard selv og den nu afdøde, anerkendte danske komponist og fluxuskunstner Henning Christiansen, og opføres denne aften i en helt ny elektronisk version. Kristian Paulsen åbner aftenen.

Anders Lauge Meldgaard er en komponist og musiker, der arbejder inden for en bred vifte af musikalske udtryksformer, lige fra fri improvisation til moderne kompositionsmusik over lydinstallationer, eksperimenterende sangskrivning, orkestrale collager, mixbånd og støjende værker for elektrisk guitarsekstet. Meldgaard er kendt for sit tidligere alias Frisk Frugt. Han har udgivet adskillige anmelderroste albums inden for det sidste årti, hvor hans seneste udgivelse “At Synge Verden Ind I En Ny Og Mangefoldet Tid” (2018) for 8 instrumenter især står højt på listen. Meldgaard er desuden medstifter af de inovative kollektiver Yoyooyoy og År & Dag og har tidligere været nomineret til Steppeulven og Nordic Music Prize for sine udgivelser med Frisk Frugt.

På ALICE har vi haft glæde af Anders Lauge Meldgaard i flere forskellige konstellationer. Når han gæster Nørre Allé 7 til februar vil han opføre det nye værk “12 instrumenter til Henning”, som oprindeligt blev kommissioneret af Museet For Samtidskunst i Roskilde i forbindelse med udstillingen “Christiansen i Høj Sø”. Stykket er et forunderligt og stimulerende møde mellem Meldgaard selv og den afdøde, anerkendte danske komponist og fluxuskunstner Henning Christiansen. Mødet mellem de to sker med udgangspunkt i en trio af Christiansen fra 1975, der agerer grundmateriale for det nye værk “12 instrumenter til Henning”. Denne trio er blevet undersøgt med lup og genkomponeret af Meldgaard, som med sine karakteristiske, musikalske virkemidler oversætter tidligere tiders musik til et nyt melodisk udtryk. Resultatet er en ganske unik komposition, der er nuanceret nok til at kunne rumme Christiansens tonesprog side om side med Meldgaards mangefacetterede musikalske palet.

På “12 instrumenter til Henning” er Christiansens musik blevet transformeret tone for tone fra de originale noder til en ny, strålende komposition. Hver takt er genskrevet efter et særligt system, skabt af Anders Lauge Meldgaard, som forklarer: “Jeg forestiller mig, at Hennings værk er blevet ældre, instrumenterne har vokset sig større, har formeret sig og ændret tempo.”På den måde er de tre oprindelige instrumenter blevet til tolv: blokfløjten er udvidet til en hel blæsersektion, klaveret spreder sig ud over cembalo, synthesizer og orgel og celloens rolle spilles nu også af flere strygeinstrumenter. Derudover har Meldgaard skrevet alle rollerne i forskellige tempi. Hvert instrument spiller altså i sin ganske egen rytme og skaber på den måde en ny enhed af frit forbundne taktarter, som vugger sammen med hinanden i mange lag.

Selve udgivelsen af “12 instrumenter for Henning” udkom digitalt og på vinyl via År & Dag i september 2020, og er indspillet med et stort hold af musikere. Ved denne koncert vil værket blive opført i trio-format og i en ny elektronisk version med Adam Woer (fløjte), Anders Bach (elektronik og slagtøj) og Anders Lauge Meldgaard (elektronik og orgel).


Kristian Paulsen

Kristian Paulsen er en dansk percussionist, der eksperimenterer med en hybrid af akustiske instrumenter og mekaniske objekter. Med slagtøj som det centrale omdrejningspunkt for sin musik, integrerer han instrumenter som klokker, gonger og wood-blocks i hjemmelavede, motoriserede konstruktioner. Kombinationen skaber et overnaturligt, akustisk lydbillede af kaotiske rytmer, overtoner og resonans. Kristian er også den ene halvdel af tromme/percussion-duoen Erna - som tidligere har gæstet både ALICE og internationale spillesteder som Café OTO - og er desuden medstifter af det københavnske undergrunds-pladeselskab Wetwear.

Om Vinterjazz:

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer omkring 600 koncerter fordelt på flere end 125 spillesteder og arrangører fra Aalborg til Rønne. Vinterjazz 2021 finder sted fra 5-28. februar. Se mere på www.jazz.dk

In English

For the last 20 years multi-instrumentalist and composer Anders Lauge Meldgaard has been releasing records at the fringes of free improvisation, noise, experimental and african music and everything in between. Today Meldgaard is part of the collective År & Dag and has been merging his approach to composing and improvising in a series of works for chamber ensemble as well as collectively envisioning new instruments to unfold contemporary music. At ALICE we have had the honor of presenting Meldgaard several times - in collaboration with Halvcirkel and with År & Dag, just to mention a few.

In February, Meldgaard will premiere a new electronic version of the work ‘12 instrumenter til Henning’. The piece is a recomposition of flux-composer Henning Christiansen’s “Trio om tiden der gik” (Op. 91) from 1975 for recorder, cello and piano. Note by note, Christiansen’s music has been moved from its original score into a system for not just three instruments but twelve, with each playing in its own tempo. For this performance the music will be performed by a trio consisting of Adam Woer (flute), Anders Bach (electronics and percussion) and Anders Lauge Meldgaard (electronics and organ), complementing a recorded (12 instruments) version, which will be released on September 7th by År & Dag.

Arrangør

Opened on the 1st of February 2018, ALICE is Copenhagen’s powerhouse for adventurous music. ALICE is presenting a bold and high quality program of global roots, jazz/improv, electronic music, sonic experiments and much more, shedding light on musical roots and legendary artists as well as exciting new breakthroughs from all over the world.

Lokation

Alice Alice, Nørre Allé 7, 2200 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .