ANDRIAS HØGENNI: Tre kortfilm + artist talk – Nordatlantiske Filmdage 2020

10 mar 2020 kl. 20:00 - 21:20

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København

ANDRIAS HØGENNI: Tre kortfilm + artist talk

I samarbejde med Færøernes Repræsentation og det færøske filminstitut Filmshúsið fejrer vi filminstruktør Andrias Høgenni – med visning af hans kortfilmstrilogi, artist talk og reception.


I januar gik Det Danske Filmakademis Robertpris for årets bedste kortfilm til den færøske instruktør Andrias Høgennis film No ill will (Ikki illa meint), der har været et prisvindende festivalhit, siden den fik sin internationale premiere på filmfestivalen i Cannes i 2019.

Med fokus på menneskelig interaktion
Andrias Høgenni har arbejdet med film siden han var 16 år. Han flyttede til Danmark i 2009, hvor at han blev uddannet fra 18Frames i 2013 og Super16 i 2018. Hans afgangsfilm No ill willafsluttede trilogien "Solidaritet", der også indbefatter filmene The Owl (Kom og Dansa, 2014) og Stina Karina (2016). Og han arbejder for tiden på sin første spillefilm, der skal indspilles på Færøerne til sommer.

Tematisk undersøger Andrias Høgennis film de ofte akavede og besværlige interaktioner mellem mennesker, og de gør det med en underspillet humor og psykologisk indsigt i et lavmælt og stilrent filmsprog.

Vi viser hans kortfilmstrilogi og drøfter den med ham, før Færøernes Repræsentation byder på en forfriskning i anledning af Robertprisen.

Arrangementet
Kortfilmene vises med engelske tekster.
Arrangementet inkluderer samtale (på dansk) og varer 80 minutter.
Salen og filmcaféen åbner 45 min før filmvisningen.


Nordatlantiske Filmdage 2020
5.-15. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage 


Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.