Anton Langebæk Kvintet

26 jan 2020 kl. 15:00 - 17:00

Gyngen, Vester Allé 8, 8000 Aarhus

Anton Langebæk Kvintet er en ny supergruppe på den danske jazzscene, bestående af nogle af de helt store yngre talenter herhjemme. Musikken er kompositioner skrevet af kapelmester og bassist, Anton Langebæk, med inspiration og rødder i Charles Mingus, Duke Ellington, Thelonious Monk, Afrikansk musik og gode melodier. Gruppen udgav albummet “The Chant!” i sommeren 2019 , og mange af numrene er også fra denne plade. 

Anton Langebæk er en travl og efterspurgt bassist og musiker på den danske scene, som udover at spille med et hav af musikere på jazzscenen også er populær som sideman på pop- og rockscenen i Danmark og jævnligt spiller og turnerer i udlandet. I dette orkester har han håndplukket nogle af sine yndlings-musikere fra det Københavnske miljø, og har selv komponeret alle numrene. Der kan også være en standard-melodi eller to på repertoiret, som er en disciplin disse unge musikere mestrer og behandler med respekt og nysgerrighed.

Line-up: 

Anton Langebæk - Bas og Komposition

Pelle von Bülow - Guitar

Oilly Wallace - Alt Sax

Zier Romme - Klaver

Andreas Fryland – Trommer