spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Argentina: kultur og samfund

Afholdt event

Argentina: kultur og samfund

Fra DKK 75,00

Sted

Dato

20 maj 2017 kl. 09:30 - 16:00

Beskrivelse

Argentina, landet syd for Brasilien er næsten lige så stort som Indien. Det er hjemsted for tango, fodbold og fyldt med passion og dramatik - ikke mindst politisk og kulturelt. Det er nogle af de emner, som NETLA sætter fokus på ved dette års endagsseminar, lørdag d. 20. maj kl. 9.30-16.00 i Osramhuset (lille sal), Valhalsgade 4, 2200 København N.

Vi serverer en argentinsk frokost og lidt Malbec vin efter sidste oplæg. Inden da skal vi omkring det akademiske, tangoen og fodbolden, og vi runder den politiske og sociale udvikling.

Vi håber at se både medlemmer og ikke-medlemmer.

Program for endagsseminaret

9.30-10.00: Registrering og morgenmad
10.00-10.15: Velkomst og praktiske oplysninger v. forkvinde for NETLA’s bestyrelse Stina Pilmark

FORMIDDAGENS PROGRAM

10.15-11.00: ”Argentina - her og nu” v. Ebbe Fischer, journalist og medlem af NETLA’s bestyrelse

Ebbe Fischer er tidligere korrespondent i Argentina for Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad m.fl. Han har boet fast i landet fra 2006-2011. Ebbe Fischer vil som optakt til seminaret gennemgå den politiske udvikling i landet de seneste ti år

11.00-11.45: ”Politivold i Buenos Aires” v. Marie Ørum Wikman, ph.d.-studerende Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet

I sin præsentation vil Marie Ørum Wikman fortælle om sit ph.d.-projekt, hvor hun gennem længerevarende etnografisk feltarbejde har fulgt en mindre gruppe af pårørende til ofre for drab begået af politiet i Buenos Aires. Det typiske offer for denne type drab i Argentina i dag er unge mænd fra fattige urbane områder, og præsentationen vil sætte fokus på de pårørendes kamp for at gendrive legitimiteten af deres sønners død. Gennem deres kamp inviteres vi til at reflektere over bredere sociale og politiske processer i de argentinske samfund, som gensidigt berettiger og muliggør, at denne type drab finder sted.

11.45-12.30: Frokost og netværkeri

EFTERMIDDAGENS PROGRAM

12.30-13.15:”Julio Cortázar - i krydsfeltet mellem spansk og dansk sprog og kultur” v. Camilla Skjødt, Forlægger og redaktør

"Enhver der ikke læser Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil sandsynligvis lidt efter lidt tabe håret." (Pablo Neruda)

Nye læsere kan med fordel starte her. Med det moderne hovedværk i latinamerikansk litteratur; Julio Cortázars eksperimenterende murstensroman Hinkeleg (Rayuela) fra 1963, der for længst er udgivet på mere end 30 sprog og nu endelig udkommer på dansk i Rigmor Kappel Schimdts oversættelse på Skjødt Forlag. Romanen har i den spansktalende verden en status, der bedst kan sammenlignes med James Joyces Ulysses i den dansk-angelsaksiske kulturkreds.

Forlægger og redaktør af Hinkeleg Camilla Skjødt kommer og fortæller om romanen i dens danske udgave, om udfordringerne i krydsfeltet mellem spansk og dansk sprog og kultur, og om hvorfor hun mener, det er så vigtigt, at de danske læsere - om end med 54 års forsinkelse - får adgang til denne hidtil oversete klassiker i Danmark.

13.15-14.00: ” ”Tangoens univers” v. Navina Østergaard, tangounderviser

Tangoens univers er en guldgrube af musik, dans og poesi, der på paradoksal vis forener det stramt komponerede med improvisationens særegne kunst: Musikken kombinerer en fast rytme med smægtende violiner, dansen har omfavnelsens begrænsning som hjem for absolut hengivelse og poesien forener det nære liv med de store følelser i en regelmæssig rimstruktur. Tangoen er nært forbundet med Buenos Aires, Argentinas hovedstad, hvor den opstod i slutningen af 1800 tallet i en smeltedigel af forskellige kulturer og samtidig har den universel appel, med levende tangomiljøer i storbyer spredt ud over hele verden... også i København.

14.00-14.15: Kaffepause
14.15-15.45: ”Fodbold er Gud” (film og foredrag) v. Ole Bendtzen, filminstruktør

Ole Bendtzen har instrueret dokumentarfilmen ”Foldbold er Gud”, der følger tre Boca Juniors hans for hvem fodbold er meget mere end blot en sport. Vi ser filmen og derefter vil Ole Bendtzen holde et kort oplæg og besvare spørgsmål.

VIN OG NETVÆRKERI

15.45-16.00: NETLA byder på et glas vin og der er mulighed for at fortsætte netværkeriet

Praktiske oplysninger:

Sted: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N (lille sal)

Pris: for NETLA medlemmer 75 kr., for ikke medlemmer 175 kr. (prisen inkluderer morgenmad, kaffe/the, frokost og et glas vin at gå hjem på).

Du er velkommen til at kontakte os på netlamail@gmail.com


Vi forbeholder os retten til ændringer i programmet. Enkelte ændringer i programmet vil ikke medføre refundering af billetten.

Arrangør

Netværk for Latinamerikastudier (NETLA) er en forening for folk med interesse i Latinamerika. Foreningen, der har eksisteret siden 1989, holder til i København og afholder foredrag, seminarer, filmfremvisninger mm.

Lokation

Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .