spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

ÅRHSOME

Afholdt event

ÅRHSOME

Fra DKK 625,00

Sted

Dato

16 nov 2019 kl. 10:00 - 17:00

Beskrivelse

ÅRHSOME – personlig workshop m/ Lars AP
– find det, du siger 'årh' til og gå sprudlende ud i verden 

Tonser du derudaf ... mens en tanke lurer, om der er et næste trin op? 
Eller ser du rundt på verden, vi er ved at skabe ... og bliver ramt af mismod? 

Jeg har tilbragt tre år i mental fosterstilling. Beklager sortsynet, for jeg er normalt optimist. Men når jeg har tænkt på den verden, vi er ved at skabe, er jeg blevet ramt af mismod. Indtil jeg trykkede Ctrl Alt Delete. Og pludselig åbnede verden sig for mig. Jeg følte mig i stand til hvad som helst.

Men hvordan gør man det? For mig er håbet og energien altid steget, når jeg har krydset spor med mennesker i hvis selskab jeg kan være mig selv og folde mig ud. Dér lever jeg. Den slags øjeblikke får mig til at sige årh! Og skal vi skabe en ÅRHSOME fremtid, må vi finde løsninger, hvor vi kan netop det: Sprudle sammen. 

ÅRHSOME er en 1-dags personlig workshop. Dette er urpremiere, for det er allerførste gang, ÅRHSOME bliver holdt som fysisk workshop. 

På dagen vil du blive hjulpet til at finde situationerne, hvor der har været strøm i dig. Med overblikket over dem vil det stå klart for dig, hvordan du kan komme til at sprudle endnu mere. Ved dagens slutning står du med en konkret plan for, hvordan du personligt kommer fuldt til live. Og allervigtigst: Du vil føle dig ÅRHSOME. 


Praktisk info:
ÅRHSOME afholdes lørdag d. 16. november 2019 kl. 10-17. 
Særpris for urpremiere: 650 kr. (Pris fremover: 2500 kr.). Prisen inkluderer forplejning og materialer.  
ÅRHSOME bliver afholdt i hyggelige omgivelser i Fucking Flinks lokaler (Vognmagergade 10) i indre København. Antallet af pladser er begrænset (max 10 personer), så hurtig tilmelding anbefales. 


Har du lyst til at...

- Blive skarp på præcis, hvornår du sprudler, både i arbejde og i fritid?
- Kortlægge dine primære inspirationskilder dig – så du kan trække på dem igen og igen?  
- Finde (tilbage til) din grundentusiasme? Der, hvor du er fyldt af glæde, energi og overskud?
- Finde en klar rettesnor for, hvad du skal i dit næste kapitel. Det næste år. Eller de næste fem?
- Gå hjem med et fedt, personligt moodboard, hvor alle dine tanker og ideer er visualiseret? 
Så er ÅRHSOME det, du skal bruge en intens dag på.


Om Lars AP
Lars AP er manden bag bogen og bevægelsen Fucking Flink, der har som mål at animere os danskere – et af verdens lykkeligste flok – til også at blive verdens flinkeste. Udover at være ekspert i social interaktion og flinkhed har Lars mangeårig erfaring med kreativitet og innovation og har rådgivet offentlige og private organisationer både her til lands og internationalt. Lars har desuden trænet kreative og kunstnere i kreativt samarbejde på en lang række af landets kunstneriske efteruddannelser. ÅRHSOME udkommer som bog i marts 2020. Udover den står Lars bag bøgerne Fucking Flink, Signifikans, Fucking Flink Dig Selv og Geniale Ideer. Og nå ja: Før det hele blev alvor var Lars forfatteren bag Polle fra Snave.

Sådan siger tidligere deltagere om Århsome:
At være med i Århsome har givet mig en rettesnor for, hvad der får mig til at blomstre. Jeg er kæmpe fan af det her.
– Torben Kloster

For dælen. Det har været nogle fede opgaver. Det har også været en omgang øjenåbner-terapi. Mange af de stemninger, der har været oppe at vende her, er ting jeg faktisk savner i mit daglige liv. Sikke en gave at få dem belyst!
– Trine Søgaard

Man behøver ikke læse den ene bog efter den anden for at få energi eller blive mindful. Bring dine egne minder i spil – de er følelsesmæssigt meget dybere end hvad en bog kan give OG de er personlige. Det er en vild proces og rejse du har guidet mig igennem, Lars – stort tak for det :-)
Marie Rohrsted

Arrangør

Lokation

Vognmagergade 10, 1. sal, 1120 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .