spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

Ars Nova Copenhagen - The Sacred and Profane Love Machine

Afholdt event

Ars Nova Copenhagen - The Sacred and Profane Love Machine

Fra Gratis

Sted

Dato

02 mar 2020 kl. 20:00 - 21:30

Beskrivelse

ARS NOVA Copenhagen blev grundlagt i 1979 og har for længst etableret sig som et af verdens fineste vokalensembler. Ensemblets chefdirigent og kunstneriske leder siden 2003 er den anerkendte engelske dirigent Paul Hillier. Gruppen har specialiseret sig i fortolkningen af renæssancens polyfone kormusik og ny vokalmusik, der udføres med præcision og nerve og med en sound, som vækker opmærksomhed overalt. Ars Nova har igennem årene turneret i mere end 35 lande. 

THE SACRED AND PROFANE LOVE MACHINE
I Galleria Borghese i Rom kan vi se et af Titians mest berømte og gådefulde malerier, Amor Sacro e Amor Profano. Det viser os to damer, den ene påklædt, den anden nøgen, de kan måske endda være versioner af den samme kvinde. De sidder på en vandfyldt sarkofag, mens en lille amorfigur mellem dem rører i vandet. I baggrunden på den ene side er en kirke, i den anden en borg.

I 1974 inspirerede dette maleri den irske forfatter Iris Murdoch til at skrive romanen, The Sacred and Profane Love Machine, om en mand med både en kone og en elskerinde. Samme år (muligvis helt uden forbindelse) udgav en Motown-gruppe ved navn The Miracles sangen Love Machine, som blev et stort hit: ""I'm just a love machine, A huggin' kissin' fiend".

Vi har lånt Murdoch-titlen til dette program for at udforske en række menneskelige kærlighedsmaskiner. Fra den middelalderlige cantiga om, hvordan den hellige Maria beskyttede en gravid abbedisse, over Claude Debussys bevægende sange til tekster af Charles d'Orleons, til David Langs korte stykker om kærlighed og fald. Centralt i programmet står Benjamin Britten's Sacred and Profane - også komponeret i 1974: en sangcyklus til middelalderlige tekster om forskellige former for kærlighed, både hellig og vanhellig, men også om lidelse og dødelighed.

Praktisk
Dørene åbnes ca. 45 minutter før koncertstart. Du kan se yderligere information om koncertens program og om Ars Nova Copenhagen på gruppens hjemmeside www.arsnova.dk.

Ved koncerten er Ars Novas sangere:
Ann-Christin Wesser Ingels, Carina Tybjerg Madsen, Hanna Kappelin, Hanne Marie le Fevre, Laura Lamph, Elenor Wiman, Luís Toscano, Ross Buddie, Jakob Skjoldborg, Asger Lynge Petersen, Danny Purtell, Mikkel Tuxen

Med en årlig koncertsæson i København, talrige koncerter i det øvrige Danmark og tilbagevendende turnéer verden over, er gruppen i dag mere efterspurgt end nogensinde. I 2019 besøgte Ars Nova blandt andet Orkney, England, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Italien. I 2020 besøger ensemble størstedelen af Danmark med en længere koncertrække i anledning af genforeningsjubilæet og sidst på året går turen til USA, Canada og Hong Kong med det nyskrevne sceniske værk Book of Mountains and Seas med musik af den kinesisk-amerikanske komponist Huang Ruo.

Ars Nova har indspillet en lang række CD'er, der har vundet adskillige priser; heriblandt en Grammy for The Little Match Girl Passion med musik af David Lang. De seneste udgivelser er First Drop (Cantaloupe) med værker af bl.a. David Lang, Michael Gordon, Louis Andriessen, Steve Reich, Terry Riley og Howard Skempton og Crossing Borders (Dacapo) med musik af Carl Nielsen, Niels W. Gade, Vagn Holmboe, Wilhelm Stenhammer og Line Tjørnhøj. Begge CD'er har modtaget topanmeldelser i pressen.

Lokation

Garnisonskirken Garnisonskirken, Sankt Annæ Pl. 4, 1250 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .