Artist Talk med Sophia Kalkau: Forvandlinger i gips – fra pulver til stele

16 aug 2018 kl. 17:00 - 18:30

Nørregade 29, Nørregade 29, 4600 Køge


Jeg har altid været begejstret for gips. Det immaterielle ved materialet, den porøse åbne overflade, det vægtløse element. I mange år arbejdede jeg udelukkende med gips. Der er noget dybt fascinerende ved gips, nærmest alkymistisk. En sæk med hvidt pulver og en spand med vand – det er alt. Jeg kan godt lide processen, at drysse det bløde pulver ned i vandet, se det forsvinde, og når gipsen er klar, skal der arbejdes hurtigt. Når gipsen størkner, bliver den varm, og når den tørrer, hård og klingende. Det er nemt at raspe, skære, hugge, save, slibe gipsen, og hvis man sliber længe nok, bliver det hele til pulver igen. - Sophia Kalkau

Billedkunstner og modtager af dette års kunstkritikerpris, Sophia Kalkau er netop nu aktuel på udstillingen ”Forvandlinger i gips” med originalmodellen til Marmorstelen til Grøndalskirken. Hør hende fortælle mere om sin begejstring for gipsens alkymi og få indblik i den kunstneriske proces bag den imponerende marmorstele til Grøndalskirken, som hun skabte ved hjælp af nye teknikker og formæssige metoder, der blev opfundet specielt til udformning af stelen.

KØS serverer et glas kold hvidvin bagefter.

Gratis entré, men kræver tilmelding.

Billet

Salg lukket