Auður Ava Ólafsdóttir – forfattersamtale i NordOrd

12 maj 2019 kl. 16:00 - 17:00

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København

Auður Ava Ólafsdóttir i NordOrd


Mød vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2018, Auður Ava Ólafsdóttir, i litteratursalonen NordOrd, hvor hun samtaler med sin danske oversætter Erik Skyum-Nielsen.

"Jeg skriver mod mørket i verden", har Auður Ava Ólafsdóttir sagt. Og når hun skriver om tilværelsens små og store udfordringer, så er det med en underspillet humor og i et så poetisk og levende sprog, at man ikke kan andet end elske hendes romaner. Eller som forfatteren Sjón har sagt det: “Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf." 

Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island, hvor hun er lektor ved Institut for Kunsthistorie på universitetet i Reykjavik. Hun romandebuterede i 1998 og har modtaget adskillige priser for sine romaner, der er oversat til flere sprog. På dansk er udkommet hos forlaget Batzer Svaner bliver ikke skilt, Aret (vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2018) og nu Stiklingen (marts, 2019).

Forfattersamtale
Forfattersamtalen præsenteres af litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge i samarbejde med Islands Ambassade i København.

Samtalen varer 60 minutter, og der vil være bogsalg i litteratursalonens café, som åbner en time før arrangementet starter. 


Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen

Billet

DKK 80,00 + DKK 10,99 gebyr

Billet - Nordatlantens Venner

DKK 60,00 + DKK 9,49 gebyr