Auteur Dinners: 1989

15 sep 2019 kl. 17:00 - 22:00

Wagnersvej 19, 2450 København

Auteur Dinners forener kulinariske madoplevelser med udfordrende film og et intimt møde med filmskaberen. Hvert arrangement består af en filmvisning efterfulgt af en uformel debat og snak mellem gæsterne og instruktøren over en lækker middag. 1989 vises som  en del af årets Golden Days festival, som i år har temaet ”1989”.

OM FILMEN

Den unge, moderne teknokrat Miklós Németh bliver valgt til Ungarns nye premierminister. Da han skal renovere landets miserable økonomi falder han over en enorm, kodebenævnt post i statsbudgettet. Forklaringen får han af sin assistent. Det er udgiften til at reparere det nedslidte elektriske hegn der skiller Ungarn fra Østrig. I et forsøg på at redde landets økonomi, beslutter han sig for at droppe det massive (og dyre) grænseanlæg mod Vest. Han finder dog snart ud af, at han med den beslutning sætter sig op imod nogle voldsomme modstandere. Samtidig fristes et ungt, østtysk par af rygterne om åbningen af den ungarske grænse. De beslutter sig for at prøve lykken men vikles ind i den politiske magtkamp, der udspiller sig bag lukkede døre i Østblokken. En unge mand dræbes af skud på grænsen og er på den måde paradoksalt med til at fremskynde den endelige beslutning og det, der bliver begyndelsen på enden for Jerntæppet..

1989 er et politisk drama om Murens fald fortalt fra en af historiens mindre belyste vinkler. Men den er også en filmisk bedrift, som vækker begivenheder og dialoger til live, takket være Østergaards særlige teknik, som sammenklipper arkivoptagelser med skuespillerdialoger og derved genskaber autentiske samtaler mellem politiske topledere.

Med instruktører Anders Østergaard.



MIDDAG:

(følger)

OM AUTEUR DINNERS

Samtaler bliver altid lidt hyggeligere og dybere over et godt måltid. Det dyrkes til fulde i dette koncept, hvor gæsterne efter en film, kan møde en filmskaber over en intim og helt uformel, middag. Auteur Dinners afholdes af Elk Film i samarbejde med forskellige venues i København og resten af landet. Auteur Dinners er særlige aftener, hvor gribende fortællinger - og en filmskabers personlige oplevelser med en film – forenes med kulinariske madoplevelser. Vi tror på at dette forum kan give både gæster og filmskaber en anderledes og udbytterig filmoplevelse, hvor kærlighed til kunst, mad og samtale, driver værket.