Oplev den brasilianske trio Azymuth, der med sin banebrydende og eksperimenterende lyd har skabt grobunden for en helt ny genre: 'Samba Doido'.
I 1968 blev den nu legendariske gruppe Azymuth dannet med José Roberto Bertrami på keyboards og synhts, Alex Malheiros på bas og Ivan Conti (aka Mamão) på trommer og timbalas. Gennem de sidste fire årtier har den brasilianske trio udgivet mere end tyve albums, hvor de har budt på en særlig blanding af samba, funk og jazz.
Drivkraften bag gruppens nyskabende lyd var Bertrami – en kontrolfreak og et musikalsk geni. Bertrami var besat af den nyeste teknologi, som han ønskede at bruge til at skubbe musikkens grænser og ikke mindst til at bringe en hidtil ukendt, fremmed lyd til Brasilien. Hans brug af keyboards og synths er gennem tiden blevet sammenlignet med Herbie Hancocks innovative lyd fra de tidlige '70'ere – dog har Azymuths formået at skabe deres helt egen, unikke lyd ved at give den elektroniske jazzsound et brasiliansk twist.
I 2012 gik José Roberto Bertrami desværre bort. Det har dog ikke afholdt gruppen fra at turnere rundt i hele verden, hvor de deler ud af deres særegne lyd, som byder på en unik blanding af traditionel, brasiliansk musik og moderne, elektroniske instrumenter. En så banebrydende og eksperimenterende lyd, at en helt ny genre er opstået: 'Samba Doido' (Crazy Samba). Når Azymuth denne aften byder indenfor i deres grænsesøgende univers, bliver det derfor med unge pianist-virtuos Fernando Moraes, Bertrami's tidligere elev, ved tangenterne.
Tag med på en rejse tilbage i tiden, når Azymuth denne aften spiller deres skelsættende debutalbum Azimuth fra 1975 for at markere deres 40 års jubilæum.
AZYMUTH (BR)
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke