Baby Lydplaneter

05 nov 2019 kl. 12:00 - 12:45

Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København

Lydplaneter er for dig og din babys ører. 

Hver anden tirsdag kan i komme og slappe af til gamle lyde, lyde optaget inde i materialer, lyde fra dybt under vandoverflader eller langt ude i rummet, lyde fra enormt store rum eller lyde som er helt nye. Daniel er på konstant udkig efter nye lyde til hans ambiente kompositioner og samling af lydarkiver.

Daniel er uddannet kunstner fra Goldsmiths University of London og arbejder med lydinstallationer. Daniel samler lyd og lydarkiver gennem databaser, lydoptagelser fra hans hikes og lyd fra hans netværk. Daniel og Lydplaneter er inspireret af minimalistisk musik og kunst. Til sessionerne bliver der eksperimenteret med nye måder at lave rolige og minimale lydcollager på.

Hvem: Babyer under 1 år og deres forældre
Hvornår: Tirsdag d. 5. november kl. 12.00-12.45 
Pris: 50 kr. + gebyr