BACKSTAGE: Nordeas nye Hovedkontor i Ørestad Nord

13 mar 2018 kl. 16:30 - 18:00

Nordeas hovedsæde, Grønjordsvej 10, 2300 København S


Efter næsten 25 år på Christianshavn har Nordea nu forladt ”Ørkenfortet” på Christiansbro og er flyttet til August Schade-kvarteret i Ørestad Nord ved DR Byens Metrostation. Nu har du muligheden for at komme med backstage, når vi besøger Nordeas nye domicil.

Ligesom tilbage i 1990’erne, da Nordea byggede til på Christianshavn, er det igen Henning Larsen Architects, der har sat stregerne til Nordeas nye hovedkvarter i Ørestad.


Lys og transparens er tegnestuens signatur, og hos Nordea betyder det indkig og udkig for alle de 2.500 medarbejdere, ligesom facaden genspejler Ørestads bygninger og metrolinjen. - En urban bygning med en høj bæredygtighedsprofil.

Tag med backstage, når Carsten Fischer, arkitekt MAA fra Henning Larsen Architects, og Lisbeth Hansen fra Nordea viser os rundt i den 47.000 m2 store kontorbygning.

Vi skal se det store trading floor, der fylder en helt fodboldbane, og hvor gulvet er konstrueret, så det efter behov kan puste kølig luft op på den ’ophedede’ medarbejder. I alle arbejdsbordene er der desuden vandkøling til nedkøling af de mange skærm, og 25 meter over det store trading floor sørger det særligt konstruerede glastag for, at intet direkte sollys trænger ind og blænder de travle medarbejdere.

Dette er blot nogle af eksemplerne på, hvorfor bygningen har opnået den højeste score inden for international miljøstandard.

Tag med til Nordeas nye hovedkvarter i Ørestad Nord og følg udviklingen!


Billed kreditering: Henning Larsen Architects

Backstage: Nordeas hovedsæde

Salg lukket