Bagom bohemen Bellman
Den årlige Bellmankoncert på Selsø er efterhånden en veletableret tradition, som mange ser frem til. I år er fortolkerne af Bellmans skønne musik danske og adskiller sig derfor fra tidligere år, hvor Bellmankoncerten er blevet fremført af svenske fortolkere.
I Bagom bohemen Bellman vil man først og fremmest høre en lang række af hans fantastiske viser om og med ynde, druk, dramatik, erotik og humor – flest naturligvis fra Fredmans Epistler og Fredmans Sange – og så vil man høre om både viserne og om manden, der skrev dem. Viserne fremføres på dansk og er iklædt nye, fantasifulde arrangementer.
De medvirkende er Allan Høier - sang/fortælling, Allan Thorsgaard - guitar/lut og Kjeld Steffensen - cello. De har optrådt med Bellman-viser siden 1995 og er således erfarne fortolkere.
Koncerten foregår i Selsøs smukke baroksal fra 1734.
I pausen kan forfriskninger nydes på gårdspladsen eller i kælderkøkkenet.
Parkering ved Selsø Kirke, Selsøvej 28.
Bagom bohemen Bellman
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke