Baller, benløft og bodystocking

07 sep 2019 kl. 10:00 - 11:00

Folkehuset Absalon, Sønder Blvd. 73, 1720 København

I samarbejde med Golden Days Festival laver vi en rigtig 80ér fitness-klassiker nemlig "Baller, benløft og bodystocking"!

Kom i flot 80’er-form i Absalon. Man kan nemlig ikke sige 1989 uden at tænke på farverige bodystockings, høj hestehale med scrunchie, benvarmere og selvfølgelig VHS-bånd med Charlotte Bircow og Jane Fondas høje benløft. Vi sætter tempofyldt 80’er-musik på anlægget, og vores friske aerobic-træner Amanda vil sørge for at få os i form på god og gammeldags 80’er-facon. Find trikot, gamacher og hårspray frem, og glæd dig til at få baller af stål som i 1989!

Vi glæder os!

Absalon

______________________________________________________________________________

PRAKTISK INFO: 

50 kr i entré - købes her via billetto eller i døren, hvis der ikke er udsolgt på forhånd. 

Vi anbefaler at have sportssko på under træningen, om de er hvide som Jane Fondas er dog op til dig.

Kom senest 5 min. før vi starter, så vi alle er klar kl. 10.00.