Barselsformiddage i Kvarterhuset: Parforhold og barsel

27 sep 2019 kl. 10:00 - 12:00

Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København

Hvad sker der med parforholdet, når baby træder ind i familien? Parterapeut Lisa Björt fortæller om de typiske konflikter der opstår, når familien bliver udvidet, og kommer med gode redskaber til hvordan vi kan undgå dem. Hvordan holder vi fast i kærligheden og intimiteten, når sutteflasker og beskidte bleer flyver om ørene på os? Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer, både undervejs og bagefter, og i vil gå derfra med nye værktøjer til at kommunikere åbent og kærligt, og forslag til konkrete øvelser i kan lave med jeres partner.

Du skal kun købe billet til dig selv, baby kommer selvfølgelig gratis med om ønsket.